Det er sommer, og Hodaka skal starte på en videregående uddannelse. Derfor flytter han fra landet og ind til Tokyo. Mødet med metropolen bliver en grænseoverskridende oplevelse. På alle måder. Vejret er trist, og det regner uafbrudt. Men så møder han Hina på et gadehjørne. Hun er en livlig, skarp og viljestærk pige, som besidder mærkværdige og fabelagtige kræfter: Hun kan stoppe regnen, gøre himlen blå og få solen til at skinne!

2. verdenskrig truer og den unge kvindelige spion Wong Chia-Chi (Wang Tei) bliver sat til at udspionere den højtstående japanske minister Mr. Yee (Tony Leung). Under dække som Mrs. Mak forsøger hun at komme ind på livet af ham, men hurtigt erfarer hun, hvor svært det er at være intim med fjenden uden samtidig at involvere sig følelsesmæssigt.

Will er ved at blive skilt, da hans tiårige datter Maya begynder at udspørge ham om hans liv, før han blev gift. Maya vil vide alt om, hvordan hendes far og mor mødtes og forelskede sig. Så Will begynder at fortælle hende om de tre vigtigste kvinder i sit liv. Men han laver om på deres navne, så Maya først til allersidst finder ud af, hvem af de tre kvinder, der er hendes mor.

Helen Harris (Kate Hudson) lever sit drømmeliv. Hun har et velbetalt job på New Yorks hotteste modelbureau og tilbringer nætterne på Manhattans mest trendy klubber. Men en dag får Helen, ganske uventet, forældremyndigheden over sin søsters tre børn. Og det kan godt være, at Helen er statens smarteste moster, men karriere og vildt natteliv passer meget dårligt sammen med rollen som mor til tre. Helen tvinges snart til at indse, at hun må vælge mellem jet set-livet og de nye små vidundere i hendes liv. Hun får støtte af børnenes nye skoleleder, den unge stilfulde præst, Dan Parks (John Corbett) – som er mere end villig til at hjælpe Helen...