Efter at en række hidtil usete naturkatastrofer truede planeten, samledes verdens ledere om, at skabe et avanceret netværk af satellitter til, at styre det globale klima og holde alle sikre. Men nu er noget gået galt -systemet som er bygget til at beskytte Jorden, begynder i stedet for at angribe, og det er en kamp mod tiden for at afdække den virkelige trussel, før en verdensomspændende geostorm udsletter alt ... og alle!

Skattejægeren Lara Croft kommer på en livsfarlig opgave, da hun skal opspore Pandoras æske. Legender siger, at alt liv stammer fra denne æske, men at æsken også kan lægge hele jorden øde igen. Under sin jagt på æsken rejser hun til det ene smukke og eksotiske sted efter det andet. Her møder hun adskillige skurke, som også ønsker at få fingre i æsken, bl.a. en skruppelløs terrorist og den kinesiske mafia. Heldigvis er Croft fænomenal på motorcykel, hest og jetski - og samtidig er hun toptrænet, god til kampsport og yderst hurtig på aftrækkeren!

Silver Surfer ligner et menneske i sølvtrikot til forveksling. Men en vigtig forskel er, at han ankommer fra det ydre rum på sit kosmiske surfboard for at forberede jordens undergang ved at sprede omfattende ødelæggelse, hvor end han kommer frem. Det må de Fantastiske 4 selvfølgelig sætte en stopper for. Også selvom det betyder endnu et opgør med deres drabelige dødsfjende Dr. Doom.

En mas­siv me­te­o­r­regn er på vej mod Jor­den og tru­er med at ud­s­let­te men­ne­ske­he­den. Ver­dens dyg­tig­ste vi­den­skabs­folk og for­ske­re sam­les for hur­tigt at læg­ge en plan for at få Jor­den ud af dens nu­væ­ren­de kredsløb og der­med und­gå den to­ta­le øde­læg­gel­se. Men er det al­le­re­de for sent?

Hajerne og tornadoen er tilbage. Og denne gang er det New York, det går ud over! Den første film blev en overraskende succes især takket være twitter. Og den største succes på sidste års Blodig Weekend. Så selvfølgelig får filmen en fortsættelse - og selvfølgelig viser vi den på dette års festival. Ian Ziering og Tara Reid er tilbage igen, ligesom motorsaven og de flyvende hajer.

New Angeles, år 2007. Det meste af Californien er en ruinhob efter Det Store Jordskælv. Lov og orden hører fortiden til. Om dagen afpatruljerer svært bevæbnede politistyrker byen. Men når mørket falder på, overtager den brutale Koga Shuko og hans bander byen. Hans kendetegn er den halve amulet, han altid bærer om halsen. Mord og vold i alle dets afskygninger er hans varemærke. Men Shukos trone vakler. Med tvillingerne Billy og Lee i spidsen har en lille flok kampspecialister gjort oprør. Da Shuko finder ud af, at gruppens asiatiske lærer går rundt med en halv amulet om halsen, kaster han omgående hele sin styrke ind i kampen. For Shuko kender hemmeligheden om Double Dragon amuletten. da den gamle konge - for årtusinder siden - ofrede sit eget liv, blev hans kraft og visdom overført til amuletten. Den, der kan sætte de to halvdele sammen til én, får uovervindelige kræfter.