Sara passer sin lillebror en aften. Under godnatlæsningen kommer Sara uforvaret til at påkalde Goblinkongen fra et fjernt eventyrland. Kongen tager lillebroren med til sit slot i midten af en kæmpe labyrint. Hvis Sara ikke finder ham før midnat, bliver han forvandlet til en goblin. Af sted, af sted.
Babysitteren, Kari, tror hun en aften har en rutine-babysitning. Hun er forberedt på at give neurologisk stimulering med beroligende musikalsk akkompagnement til lille Jack-Jack, det mindste medlem af den utrolige familie, Parr. Jack-Jack vil lære hende en ting eller to om babyer med "særlige behov".
Vincent McKenna (Bill Murray) er næppe Maggies (Melissa McCarthy) og hendes 12-årige søn Olivers drømmenabo. Han er krigsveteran, førtidspensionist og har et noget anderledes syn på livet. Da Oliver bliver låst ude, inviterer Vincent modvilligt naboknægten indenfor, mens han venter på sin mor. Hurtigt øjner Vincent chancen for at få klaret de ubetalte regninger og tilbyder at passe Oliver, mens Maggie er på arbejde. Men Vincent er en meget anderledes babysitter. I stedet for leg, tv og lektiehjælp byder eftermiddagene på gambling, sprut og besøg på den lokale stripbar, hvor Vincents russiske veninde, Daka (Naomi Watts), forsøger at gennemføre sin poledancerutine trods sin gravide mave. Mon ikke Vincent kan lære Oliver en ting eller to om at være ung mand i en barsk verden?
Den 17-årige Chris Parker, der havde glædet sig til en romantisk middag med kæresten. Men hun bliver brændt af og har kun udsigt til en meget kedelig aften som babysitter i en meget stille forstad. Men så ringer veninden Brenda fra rutebilstationen i Chicagos centrum. Hun er bange for nogle lyssky personer - og vil hentes nu! Chris kører resolut mod byen med børnene på slæb. Og så går det løs! Den lille klike bliver viklet ind i de mest utroligt spændende og farlige eventyr med biljagter, morderiske forbrydere, blodtørstige drengebander og superhelten Thor. Det vilde liv i storbyen når sin foreløbige kulmination, da vore venner må klatre op ad en tårnhøj skyskraber i kapløb med tiden. Kan de nå hjem fra deres hemmelige ekspedition, før forældrene kommer tilbage?
Han dolkede sin stedfar, storesøster og søsterens kæreste ihjel på Allehelgensaften. Han var 10 år. Nu har Michael Myers været indlagt på et stærkt bevogtet sindssygehospital i 16 år, og i mellemtiden er de psykiske sår helet i den lille by, Haddonfield, hvor tragedien fandt sted. Men endnu en Halloween er på vej, og at uden beboerne ved det, er endnu en makaber nedslagtning på vej til Haddonfield.
Vidunderligt! Mor skal på en velfortjent ferie til Australien mens Sue og hendes fire søskende skal være alene hjemme. Nu venter en sommer med pizza og party! Men mor har ansat en gammel dame til at se efter dem. Imidlertid viser den gamle dame sig at være en krydsning mellem Godzilla og Godzillas mormor! Men meget heldigt for Sue of hendes søskende dør den gamle dage allerede efter den første nat! De putter den gamle dame i en kuffert og stiller den udenfor den lokale bedemand med en seddel hvorpå der står: "Indeholder gammel dame som er død af naturlige årsager". Smart, ikk'? Nej, ikke specielt! For inden længe opdager de at kufferten også indeholdt alle pengene, som mor har efterladt dem til sommeren!
Cole er længe oppe og opdager, at hans hotte barnepige er med i en satanisk kult, der vil gøre alt for at få ham til at holde mund.
Det er weekend og Glen, Terry og Al ved ikke hvad de skal lave. Forældrene er bortrejst og de er overladt helt til sig selv i det store hus. I baghaven stod et stort træ, der nu er fældet. De beslutter sig for at undersøge det enorme hul der nu er, hvor træet tidligere stod. Men det var dumt. Djævelsk dumt. Siden ældgammel tid har træet skjult en indgang til ondskabens verden. Nu er døren åben og jorden kan forvandles til et endnu større helvede end den allerede er. De må finde en måde at lukke døren på inden ondskaben slipper løs... hvis det ikke allerede er for sent!
Jern-Henriks forældre skal på en rejse, og imens skal deres lille søn bo hos hr. og fru Wilson. Han laver hurtigt en masse postyr og driver hr. Wilson til vanvid, selv om han kun forsøger at være hjælpsom. Men han spænder også ben for en indbrudstyv.