I dramaet 'Hushpuppy' bor seksårige Hushpuppy med sin far i et udstødt, fattigt men sammentømret samfund i Louisianas sumpområde. Hun er klart bevidst om den større sammenhæng i universet, polerne smelter, og urokserne, der huserer i hendes fantasi, vil føre til jordens undergang. Men det er vigtigt for Hushpuppy at holde modet oppe, for en dag vil hendes far ikke længere kunne beskytte hende. Uundgåeligt kommer oversvømmelsen, men fragmenter af det fattige samfund består, og da farens helbred skranter, begiver Hushpuppy sig ud på en søgen efter sin mor. I 'Hushpuppy' smelter magi, fantasi og den barske virkelighed sammen. Filmen var samtidig omdrejningspunkt for masser af ros ved dette års Sundance Film Festival. 'Hushpuppy' er instrueret af Benh Zeitlin, der vandt debutantprisen Caméra d'Or ved sidste års filmfestival i Cannes. 'Hushpuppy' blev nomineret til fire Oscars, heriblandt Bedste film og Bedste kvindelige hovedrolle.
Da fire barndomsvenner vender tilbage til New Orleans’ Lower Ninth Ward, efter orkanen Katrinas hærgen, er der tyndet gevaldigt ud i husene, og jobudsigten er skyllet væk.
Tom Buckley forsker i det uforklarlige, og han lever af at afsløre spirituelle fupmagere og synsk svindlere. Da den legendariske Simon Silver efter 30 år vender tilbage til rampelyset som celeber clairvoyant, bliver tom besat af at rive tæppet væk under ham. Hans ældre kolleger forsøger at advare ham, men da er det allerede for sent. Tom har indledt et livsfarlig kamp mod en uovervindelig fjende!
Før Dorothy fra Kansas bliver samlet op af en skypumpe og hvirvlet ind i det magiske land Oz, får den lurvede magiker Oscar Diggs samme tur. Ved ankomsten til Oz møder Oscar de tre feer Theodora, Evanora og Glinda. Spådommen siger, at en mægtig troldmand vil redde landet ud af dets problemer - men hverken feerne eller Oscar selv er overbevist om, at hans småfesne cirkustricks rækker til formålet.