Tore og Märeta har en datter, Karin, som med sit gyldne hår og sine blå øjne charmerer de fleste omkring sig. Hun er elsket af alle. En morgen rider Karin af sted til kirken med lys til den Hellige Jomfrus ære. Sagnet siger, at det udelukkende er en jomfru, der må bære lysene. På vejen møder hun tre hyrder. Karin tilbyder at dele sin frokost med hyrderne, men de nøjes ikke kun med maden. Hun bliver overfaldet, voldtaget og slået ihjel. Hyrderne fortsætter deres færd og når frem til Tore og Märetas gård, hvor de beder om et aftensmåltid og ly for natten. Man byder dem, intetanende om Karins grumme skæbne, til bords. Da en af hyrderne siden hen forsøger at sælge Karins kjole til Märeta, begynder de at forstå, hvad der er hændt deres datter.
Midnight Cowboy blev belønnet med Oscars for bedste film, bedste instruktør og bedste manuskript, og kan desuden prale af, at Dustin Hoffman, Jon Voigt og Sylvia Miles alle blev Oscar-nomineret for deres præstationer. Dustin Hoffman er uforglemmelig som "Ratso" Rizzo, en snyltende, snusket, ubetydelig bondefanger med store drømme. Jon Voigt er fantastisk som Joe Buck, den smukke, naivt charmerende "cowboy" fra Texas, som er overbevist om, at han kan frelse New Yorks mange kærlighedshungrende kvinder. Disse to personer finder sammen i denne stærke og følelsesladede film om menneskeskæbner i storbyens jungle.
Mari og hendes ven tager ud til hendes forældres afsidesliggende sommerhus, hvor de bliver kidnappet af en gruppe flygtede fanger. Mari bliver brutalt overfaldet og efterlades nær døden hvorefter hun rædselsslagen forsøger at kæmpe sig tilbage til sommerhuset. Der er bare det problem, at hendes overfaldsmænd har søgt ly samme sted. Da hendes forældre finder ud af, hvad der skete, sørger de for, at fangerne bitterligt fortryder deres valg af skjulested.
Peter Cushing spiller baron Frankenstein, den gale videnskabsmand, der skaber endnu et grotesk monster – angiveligt for at tjene videnskaben – da han transplanterer hjernen af en sindssyg læge ind i en anden krop.
Siden 1993 er næsten 400 kvinder blevet myrdet i den lille industriby Juarez på grænsen mellem Mexico og USA, mellem fattigdom og mulighedernes land. Den ambitiøse journalist Lauren (Jennifer Lopez) får til opgave at dække sagen, men tager kun af sted for at imponere sin chefredaktør (Martin Sheen). Da hun møder Eva, der på mirakuløs vis har overlevet at blive voldtaget og levende begravet og derfor kan give et signalement af gerningsmanden, bliver Lauren dog involveret til op over begge ører. Sammen med Laurens ekskæreste Diaz (Antonia Banderas) begynder de to at efterforske sagen. Det bliver dog hurtigt tydeligt, at nogen ikke ønsker, at mordene skal opklares. Hverken politi, myndigheder eller de virksomheder, hvor de fleste af ofrene har arbejdet, er samarbejdsvillige, og en indædt kamp tager sin begyndelse. Sandheden skal frem, men korruption, uhyggelige hemmeligheder og pengeinteresser står i vejen.
Familien Carter bil bryder sammen midt ude i den Californiske ørken. Som om det ikke var slemt nok, viser området sig at være beboet af meget sultne kannibaler, der gerne ser hele familien på menuen. Det bliver kamp til døden, hvor alle tricks gælder - specielt de blodige.
Vicky Maloney bliver kidnappet på åben gade af et forstyrret ægtepar, hvorefter hun bliver udsat for de mest modbydelige ting. Men hun finder hurtigt ud af, at den eneste chance for at slippe løs er, hvis hun kan vende ægteparret mod hinanden.
Den lille by Cherry Falls er et fredeligt sted, lige indtil en psykotisk seriemorder begynder at finde sine ofre blandt byens unge. Først efter at en tredje teenager er fundet brutalt myrdet, begynder morderens dagsorden at dæmre: Alle de myrdede er jomfruer! Mens byens unge hurtigt finder ud af, at der kun er ét at foretage sig, hvis de skal undgå at komme på dødslisten, tager sheriffens datter Jody, der stadig er jomfru, sagen i egen hånd. I mere end én forstand. Brittany Murphy (Sidewalks of New York) ses som sheriffens datter, Jody, mens hendes far spilles af Michael Biehn (The Art of War). Desuden medvirker Jay Mohr (Pay It Forward) i denne film, der fra start til slut er propfyldt med både humor og horror.