Allerede fra barnsben begynder lille Bruce Lee med at træne kong fu hos sin far i Hong Kong. Da Bruce som teenager lammetæver en engelsk rod, må han flytte til San Francisco, hvor han udvikler sin egen afart af kong fu og åbner sin egen skole. Også filmens verden får øjnene op for Bruces kvaliteter, og inden længe bliver han alle tiders største kampsportsidol.

Iskolde Madam M er hjernen bag en skole for kvindelige lejemordere. Forførende unge kvinder kidnappes og gennemgår seks års intensiv kampsportstræning og seksuel uddannelse, der forvandler dem til uimodståelige dræbermaskiner, der kan begå sig over alt og slå ihjel med alt.... Hendes 40 ´elever´ er nu klar til den afsluttende eksamen. Pludselig flænger skudsalver mørket på sovesalen. Ordren brøler gennem megafonen: dræb pigen ved siden af dig og slæb liget udenfor! Kun tre overlever massakren. Tre færdiguddannede elitemordere. På de næste missioner overstiger pigerne alle forventninger. Deres mandlige ofre dør uventet, sitrende i seksuel ekstase. Men CIA har fået færten og sat deres bedste agenter på elimineringen. Slutspillet er i gang…

I år 2032 vækkes ærkeskurken Simon Phoenix til live efter at være frosset ned i 35 år i et nedfrysningsfængsel, og han opdager snart, at Los Angeles er en fredelig by uden vold, som han uden videre kan tage magten over. Da de ikke har noget modtræk mod Phoenix´ brutale 1990´er-stil, må myndighederne finde en gammeldags strømer til at bekæmpe den gammeldags forbryder. De genopliver politimanden John Spartan, som med urette afsoner en nedfrysningsdom efter sit sidste opgør med Phoenix.

En elitespion skal opspore og stoppe salget af en ny dødbringende våbenteknologi, som en milliardær våbenmægler står bag. Hans hold rekrutterer Hollywoods største stjerne til at hjælpe dem på deres verdensomspændende mission for at redde verden.

FBI-agenten Tom Lone og hele hans familie bliver myrdet af den berygtede Rouge. Det får Toms bedste ven og FBI-partner Jack Crawford til at vie sit liv til jagten på den specielle snigmorder. Samtidig har Rouge sine egne planer, og spiller en ikke uvæsentlig rolle i en større krig mellem de kinesiske triader og den japanske yakuza.

I det topsikrede fængsel Terminal Island har fængselsbetjentene fået den gode idé at bruge fangerne i en helt ny, dødbringende sport, det berygtede bilvæddeløb Death Race. Seere over hele kloden sidder klistret til skærmen for at følge de desperate fangers kamp på liv og død. Den tidligere speedwaykører Jensen Armes er dømt for et mord, han ikke har begået. Men han får et let valg: Deltag i løbet eller du slipper aldrig ud af fængslet.

Daniel vil forsvare sin titel fra turneringen, hvor han og Miyagi sidste år ydmygede træner Kreese og hans elever. Men denne gang vil Miyagi ikke hjælpe, så Daniel søger træning hos barske Terry, der i virkeligheden arbejder for Kreese og vil nedbryde Daniels moral og fysik. Da sagens sammenhæng bliver klar for Miyagi, vil han alligevel gerne hjælpe.

1988, Valentine's Day, dans på skolen. Den spinkle, nørdede Jeremy Melton byder optimistisk forskellige piger op til dans, men bliver mødt med den ene modbydelige afvisning efter den anden. Børn (især tøser!) kan være onde... Spring til 2001, og Valentine's Day er lige om hjørnet. Pigerne er blevet voksne og stadig bedste veninder. En efter én modtager de særlige valentine's cards - som en forvarsel på deres snarlige død. Jeremy Melton er tilbage og ude efter hævn! Eller er det nu også Jeremy Melton?

Mød Cody Banks, en teenager der har styr på sit skateboard, men har det sværere med det pigerne. Cody er hemmelig agent for CIA og hans evner bliver sat på en hård prøve, da han skal infiltrere kredsen omkring Dr. Conners, der er ved at udvikle et farligt våben til forbrydersyndikatet ERIS. Bedste vinkel til at komme tæt på Dr. Conners er hans smukke datter, Natalie.

Efter at have datet en charmerende betjent, der har forvandlet sig til en besat stalker, må en pige fra provinsen redde sig ud af hans dødsensfarlige spil.

Den nederdrægtige superskurk Shao-Kahn har opdaget en port mellem underverdenen og jorden. Kan han holde den åben i syv dage, er verdensherredømmet hans. Heldigvis får en gruppe hårdtslående helte nys om planerne og sætter alt ind på at stikke en kæp i hjulet for Shao-Kahn.