Den hvide mand John Russell er opfostret af Apache-indianerne og ses ned på af sine egne. Sammen med en række af byens bedste-borgere forlader han byen med diligencen, men flere af passagererne insisterer på, at han skal sidde sammen med kusken. Men piben får en anden lyd, da diligencen overfaldes af en bande forbrydere, og alle strander i ørkenen. Russell viser sig nemlig hurtigt at være deres eneste håb om redning.

Jagten er gået ind på syv mænd, der har røvet 20.000 dollars fra en Wells Fargo-filial og dræbt en bankassistent. Forhenværende sherif Ben Stride er fast besluttet på at opspore de syv mænd, for det var hans elskede kone, der blev myrdet under røveriet. På sin færd møder Stride et ægtepar, der er på vej til Californien, samt en tidligere fjende, Masters, som Stride indgår en usikker alliance med. Alle involveres i Strides indædte stræben efter retfærdighed, mens kuglerne flyver om ørerne på dem.

Ranchejeren Taw Jackson, er fast besluttet på at snuppe en jernbeklædt diligence, som tilhører en kvægbaron, der for år tilbage stjal hans formue og plettede hans gode ry. Til at udføre røveriet samler Jackson en gruppe, der indbefatter en gammel mand, en halvcivilseret indianer, en ung drukkenbolt og en selvsikker revolvermand.

Omkring år 1900 er Alaska centrum for guldgravere og eventyrere. Det kan godt gå voldsomt til - især når der er en flot pige indblandet.

Svindleren George reddes fra galgen af pioneren Mary Bee. Inden hun skærer rebet over, stiller den stovte unge kvinde dog et krav. Mary Bee skal fragte tre kvinder, der har mistet forstanden, tilbage til civilisationen. Det er en lang og farefuld færd, så hun har brug for hjælp. George er ikke i en situation, hvor han kan tillade sig at sige nej, og snart begiver det umage par sig af sted med deres aparte last.

Der bliver sendt bud efter en ny sherif, men han er faktisk kun blikkenslager, men hedder Marshall og får derfor jobbet.

I 1660 kommer Hester Prynne til det puritanske nybyggersamfund i New England, USA. Hun er sendt i forvejen af sin mand og forarger det lille samfund ved at insistere på at bo alene indtil ægtemandens ankomst. Byens unge præst og Hester Prynne forelsker sig, og da de får besked om, at Hesters mand er blevet dræbt af indianerne, indleder de et hedt forhold. Hester føder deres fælles barn og udstødes af samfundet. Pludselig dukker hendes vanvittige ægtemand op og vil have hævn.

Historien om en romance mellem et meget umage par og den efterfølgende offentliggørelse af den i bogform. Filmen fortæller noget om hvordan én fjer bliver til fem høns og har nogle pointer her, men desværre fænger den ikke helt for alvor for det første fordi hovedpersonernes motiver aldrig bliver helt tydelige. Men udmærket lavet og ganske seværdig film. Kærlighedsscenerne mellem Bronson og Ireland har karakter af en slags voyeurisme, der er med til at give filmen en spændende tvetydighed.

Den meget smukke Laura Breckenridge lover den omrejsende spiller Sam Whiskey masser af penge, hvis han blot henter en formue i guldbarrer op fra bunden af Colorado-floden. Det lyder som en temmelig umulig opgave, men hvad gør man ikke for en sød kvinde og for 20.000 dollars?