Et job er gået galt og nu brænder jorden under lejemorderne Ray og Ken's fødder. Derfor sender deres chef Harry dem til den belgiske by Brügge, hvor de venter på deres næste opgave. Ken forelsker sig hurtigt i den lille middelalderby, mens Ray hader byens søvnige idyl. Da opkaldet fra Harry endelig kommer, har den kønne Chloë dog gjort Ray mere varm på opholdet. Men hvad har Harry på hjerte?

Sensationalisme? En syg joke? En kommentar til mængden af vold i nutidens film - og i samfundet? Filmen er optaget i dokumentarisk stil, selv om her er tale om ren fiktion. Filmens tre instruktører - Rémy, André og Benoit - spiller selv hovedrollerne som hhv. reporter, kameramand og Ben - en vittig, sofistikeret og intelligent seriemorder.

Kaptajn John Boyd er blevet udråbt som kujon, da han gemte sig under et angreb i den mexicansk-amerikanske krig. Han er derfor nu blevet forvist, sammen med en gruppe soldater, til det øde Fort Spencer i Sierra Nevada-bjergene. Her støder de på den fremmede mand, Colqhoun, som viser sig at have en helt særlig appetit, for kannibalisme.

Vi skriver 1950'eme, dengang hvor mor lavede maden, far gik på arbejde - og når man skulle have græsset slået, satte man selvfølgelig bare zombien til det. Intet hjem er komplet uden en zombie, og Familien Robinson har også deres egen, som tager sig af små ærinder i hverdagen. Zombien hedder Fido og er sønnen limmys bedste ven, men da han ved et uheld, kommer til at spise naboen, bliver forældrene sure! limmy må nu kæmpe hårdt for at få lov til at beholde sin zombie, og det går ikke stille af sig.

Berlin-muren står for fald, og alle forbereder sig på en ny verdensorden. Men på Theodore Roosevelt Army Base udenfor Stuttgart oplever soldaten Ray Elwood, hvordan hans egen kolde krig er ved at blive hvidglødende. Elwood er en charmerende småsvindler; en værnepligtig, for hvem der er lykkes at omdanne sin militærtid til en blomstrende sortbørsforretning og da den nye oversergent, Lee, ankommer og har det erklærede mål at rydde op på basen, er Elwood overbevist om, at han sagtens kan klare den nytilkomne overordnede.

Alex og Nancy er et ungt par fra New York med gode fremtidsperspektiver. Det eneste, de mangler, er deres eget sted at bo. Da de finder et passende hus, accepterer de at tage en fastboende lejer fra 1. sal, Mrs. Connelly, med i købet. Efterhånden opdager de, at Mrs. Connolly slet ikke er så svag og omgængelig, som de først troede. Faktisk er hun ved at forvandle deres hjem til et mareridt, og til sidst beslutter de sig for at skille sig af med den vanskelige dame.

Randolph Smiley havde alt. Som værten på børneprogrammet, Rainbow Randolph, havde han en luksuslejlighed på Manhattan, berømmelse, biler, både og han modtog bestikkelse fra forældre, der gerne ville have deres børn i fjernsynet. Og samtidig vil Rainbow Randolph, der hader Smoochy, gøre alt for at komme tilbage på skærmen igen.

Peter Loew har stor succes som redaktør på et forlag, indtil han en dag bliver bidt af en vampyr. På trods af hans terapeuts forsikringer om, at det bare er noget han forestiller sig, så begynder Peter at opføre sig stadig mere mærkeligt. Specielt går det ud over hans yndige sekretær, som den vordende vampyr hurtigt udser sig som sit første offer.