Filmen 'Whiplash' handler om den unge dreng Andrew Neyman, der går på en af de bedste musikskoler i USA, hvor hans underviser er en frygtet og hensynsløs jazz-maestro. Her kæmper han hårdt for at blive en dygtig jazz-trommeslager. Andrew og hans underviser udvikler efterhånden en umage relation til hinanden, i hans forsøg på at opnå storhed og underviserens stædige insisteren på at stoppe ham.

Polen, anden verdenskrig. Den jødiske Wladyslaw Szpilman er en talentfuld jødiske pianist, der undgår deportation. I lighed med tusindvis andre jøder bliver han tvunget til at leve under usle forhold i en ghetto midt i Warszawa. Han formår, at stikke af og gemmer sig i storbyens ruiner. En tysk officer yder hjælp til den hårdt plagede Szpilman.

Filmen udspiller sig i Polen og i Frankrig og handler om to kvinder, der begge hedder Veronika. De er født samtidig, har samme interesser og vaner, er begge forelskede, ser ens ud. Den polske Weronika har en underlig følelse af ikke at være alene, og den franske Véronique føler en uforklarlig sorg. Langsomt går Weronika over i Véronique, som efterhånden kommer til erkendelsen af, at livet har dybere dimensioner, end hun havde troet.

Ray er en helt utrolig og inspirerende beretning om at tage kampen op mod livets genvordigheder. Filmen vandt 2 Oscar® - herunder Bedste skuespiller for Jamie Foxx' fantastiske præstation - og blev nomineret til 4 andre - herunder Bedste film. Ray Charles overvandt uoverkommelige forhindringer på sin vej fra den spæde start til international stjernestatus og satte sit tydelige præg på musikken gennem årtier. Ray er en underholdende og uforglemmelig film, som kombinerer den fortryllende historie med skuespillerpræstationer i verdensklasse og fantastisk musik.

I midten af 1800-tallet rejser en ung enke fra Skotland til New Zealand, hvor hun har aftalt giftermål med en mand, hun aldrig har set. Med sig har hun sin datter, lidt bagage - samt sit dyrebare klaver.

Glenn Holland starter i begyndelsen af 60'erne med at arbejde som musiklærer på en amerikansk highschool. Han håber på, at arbejdet vil give ham tid og økonomisk frihed til at forfølge hans egentlige mål, at komponere. Imidlertid viser det sig, at lærergerningen er både krævende og opslugende. Gennem de næste tredive år udvikler Glenn Holland sig fra at være uinspirerende og modvillig til en fremragende lærer, for hvem gerningen bliver det virkelige kald.

En ældre musiklærer, der giver klaverundervisning til fanger, finder et vidunderbarn i en ung indsat og vier sit liv til at udvikle talentet.

En ung mand vækker uro hos sin familie, da han bliver forelsket i en irsk skolelærer.