I Hong Kong raser krigen mellem triaderne og politiet. Chan er en undercover-politimand, der har infiltreret underverdenen. Modsat arbejder politimanden Lau i virkeligheden for triade. Efterhånden bliver begge organisationer klar over, at der er en stikker i blandt dem. Chan og Lau får hver især til opgave af afsløre den anden.
Ming er en koldblodig morder, der er begyndt at bekymre sig om de risici, jobbet medfører, og vil gerne holde op. Hans agent, hende som både booker hans opgaver og som bliver forelsket i ham, overtaler ham til et udføre en sidste opgave.
Jeffrey, den bedste i branchen, ser ikke bare lejemord som et arbejde, men som et kald. Men da en natklub-sangerinde bliver gjort blind under et skudopgør, beslutter Jeffrey at trække sig tilbage, efter et sidste job for at betale for at genoprette hendes syn.
På trods af hans succes har hans chefer fået nok af hans uortodokse metoder, og Chan bliver degraderet til traffikbetjent. Men da en mand han satte bag tremmer bliver løsladt og vil gøre Chan's liv til et helvede, og en gruppe forbrydere truer med at bombe bygninger med mindre de får 10 millioner, må Chan tilbage i farezonen.
Hongkong-betjenten Chans seneste mission er at bringe en narkobaron i knæ ved at infiltrere hans smuglersyndikat. Det er lidt af en opgave, så Chan slår sig sammen med Jessica, en lige så smuk som frygtløs Interpol-kollega fra det kommunistiske fastland. Men da Chans ekskæreste kommer til at afsløre deres dække i Malaysia, bryder helvede løs!
Iskolde Madam M er hjernen bag en skole for kvindelige lejemordere. Forførende unge kvinder kidnappes og gennemgår seks års intensiv kampsportstræning og seksuel uddannelse, der forvandler dem til uimodståelige dræbermaskiner, der kan begå sig over alt og slå ihjel med alt.... Hendes 40 ´elever´ er nu klar til den afsluttende eksamen. Pludselig flænger skudsalver mørket på sovesalen. Ordren brøler gennem megafonen: dræb pigen ved siden af dig og slæb liget udenfor! Kun tre overlever massakren. Tre færdiguddannede elitemordere. På de næste missioner overstiger pigerne alle forventninger. Deres mandlige ofre dør uventet, sitrende i seksuel ekstase. Men CIA har fået færten og sat deres bedste agenter på elimineringen. Slutspillet er i gang…
Neil Shaw leder en FN-specialgruppe, der er så hemmelig, at ingen officielle kilder kender til dens eksistens. Shaws chef er den kyniske sikkerhedschef Eleanor Hooks, som står i direkte kontakt med FN’s canadiske generalsekretær, Douglas Thomas. Da en flok kinesiske flygtninge findes myrdet i en container i New Yorks havn, bliver det startskuddet til en bizar og mystisk kæde af hændelser, som fører frem til snigmordet på Kina’s FN-ambassadør for derigennem at kompromittere FN-institutionen og forpurre et historisk topmøde med Kinas ledere. Da Shaw bliver beskyldt for mordet, må han ene mand opklare mysteriet og rense sit navn. Den eneste han kan stole på, er den smukke FN-tolk Julia og situationen kompliceres af, at den garvede strømer Cappella iværksætter sin egen efterforskning af begivenhederne.