I en sandwichbar i Santa Cruz arbejder fire venner; Piper, der leder efter det barn, hun har bortadopteret, Tish, som har altid kærlighedsproblemer og Priestly, der er klar med råd om det meste, mens den sky Jen tilsyneladende lever sit kærlighedsliv gennem sine kollegaer. Alle fire støtter sig til hinanden for at nå helskindet gennem deres ungdomsår, for kærligheden er lunefuld og lige om hjørnet lurer den næste forelskelse.
En kollegiebygning terroriseres i juleferien af gentagne mystiske telefonopkald fra en anonym fremmed. De unge studiner bliver mere og mere skræmte, efter en af beboerne forsvinder. Dette bliver kun værre, eftersom morderen er brudt ind i huset og gemmer sig i mørket for at myrde de unge studiner én efter én.
Det tyskbesatte Holland, 1945. I en sneklædt landsby drømmer Michiel på 14 om at slutte sig til modstandsbevægelsen. Da han hjælper en såret britisk faldskærmssoldat, får han sit ønske opfyldt. Men Michiels eventyrlyst forandres snart til frygt og desperation. Omstændighederne tvinger ham til at gribe til handling, men hvem blandt de voksne i landsbyen kan han stole på?
Johnny lever og ånder for en ting - pool. Hans manager og træner Joe vil ikke lade ham spille i mod de bedste, og derfor bryder Johnny med Joe. Samtidig presser Johnnys kæreste Tara ham til at droppe drømmen om en karriere ved det grønne filtbord, og i stedet tage et ganske almindeligt arbejde. Joe bryder sig ikke om at miste sin bedste spiller, og han dukker derfor op og smadrer Johnnys venstrehånd. Da Johnnys lillebror kommer til at skylde Joe penge, må Johnny - med hjælp fra Taras onkel Mike - gribe køen igen. Nu skal han spille imod Joes nye fund Brad, der er nummer 13 på ranglisten i USA.
Jones Dillon er lige flyttet hjemmefra og prøver at slå igennem som forfatter. Samtidig skriver han en række breve til sin far, som han aldrig har mødt og bliver forelsket i både fotografen Jane og skuespillerinden Lisa.
Nat efter nat betragter Robert i al hemmelighed den unge pige, Jenny, gennem hendes køkkenvindue. En aften opdager Jenny ham og selvom hun i starten er skræmt over hans tilstedeværelse føler hun sig samtidig tiltrukket af vindueskiggeren - så meget at hun ender med at forlade sin kæreste Greg til fordel for Robert. Men da Greg pludselig forsvinder sporløst, mistænker politiet Robert for at stå bag og et spil af jalousi og manipulation tager sin begyndelse, da Roberts fortid afsløres.Beskrivelse på vej...
En universitetsstuderende, der er desperat efter at nå hjem til Delaware inden jul, får kørelejlighed med en ukendt medstuderende. Netop da det går op for hende, at han ved lidt for meget om hende, beslutter han at tage en genvej via en ubefærdet landevej. De kører ind i en voldsom snestorm, og en mystisk bil skubber dem i grøften. Nu er de fanget i snestormen, men indser hurtigt, at kulden er deres mindste problem... En isnende thriller om en ildevarslende vej, som var skueplads for frygtelige begivenheder i 1950'erne - af producerne George Clooney, Ben Cosgrove og Steven Soderbergh.
Den eneste, Matt (Steven Seagal) kan stole på, er manden, der er gift med hans ekskone og har adopteret hans datter. Matts problemer med alkohol og ludomani ødelægger hele tiden hans forsøg på at være en god far. Matt får mulighed for at starte på en frisk, da en mystisk gammel mand overtager hele hans spillegæld, men kræver, at Matt i bytte sværger ham fuldstændig troskab og bruger sine evner til at dræbe byens mest berygtede gangster. Matt bliver tvunget til at sætte sig ind i underverdenens politik og acceptere sin rolle som en hyret muskelmand. Han opdager hurtigt, at der foregår mere, end man umiddelbart kan se.