I slutningen af 1800-tallet får operafantasten Fitzcarraldo en vision om, at han skal bygge et operahus dybt inde i Amazonas regnskov. Alle undtagen hans tro følgesvend, bordelmutteren Molly, anser ham for at være gal. Men Fitzcarraldo begiver sig sejrssikkert ind i junglen ombord på et gammelt rustent dampskib. Han støder dog på noget af en forhindring, da et bjerg ligger mellem ham og hans drøm. For at nå sit mål bestemmer han sig for at slæbe hele båden over bjerget.
Han er ulidelig, falsk og bryder sig kun om sig selv. Han er Kejser Kuzco og han har store planer om at bygge et Kuzcotopia.Troldkvinden Yzma, hans magtglade rådgiver, vil gerne overtager tronen i kejserdømmet. Med en giftdrik forvandler hun ved en fejltagelse Kuzco til en hjælpeløs lama.Kuzco havner hos Pacha - en venlig bonde, som lærer ham meget om det gode i livet. Sammen danner de et umage par, som bliver udsat for nogle hårrejsende oplevelser i junglen, på den svære vej tilbage til Kuzcos palads.
En lille fattig mexicansk landsby plages af Calvera's røvere, der gentagne gange æder, stjæler og ødelægger alt af værdi. Ingen af bønderne tør sætte sig op mod Calvera. I stedet må den retskafne revolvermand Chris samle nogle erfarne lejesvende til at tage kampen op mod røverne. Syv mænd er ikke meget mod Calvera's hundrede mænd, men overmagten skræmmer ikke Chris og hans folk.
I 1500-tallet begiver Aguirre sig på jagt efter det mystiske El Dorado. Sammen med en spansk ekspedition drager han ud for at finde det sagnomspundne guldrige i Amazonas urskov. Den tyranniske Aguirre begår mytteri mod gruppens leder og overtager kommandoen i sin besatte søgen efter guld i rigelige mængder. Hans virkelighed bliver mere og mere sindssyg, og i en magtgal vision bestemmer han sig for at grundlægge et nyt kejserligt imperium.
Den spanske jesuitpræst Gabriel rejser ud i den sydamerikanske urskov for at omvende de indfødte. Her møder han også slavehandleren Rodrigo Mendoza, der slutter sig til Gabriels mission. Da Spanien sælger området til Portugal, er Mendoza og Gabriel pludseligt fanget i et farligt ingenmandsland
Joan Wilder er en følsom forfatter, der skriver de mest romantiske eventyr. Eventyreren Jack Colton er en mere kontant type. Det umage par ramler sammen i Colombias jungle, og snart går det over stok og sten i den hektiske jagt på en kæmpesmaragd.
Under et byggeprojekt i udkanten af den brasilianske regnskov forsvinder entreprenøren Markhams 7-årige søn, Tommy. Ti år senere genfinder faderen ham. Det viser sig, at Tommy er blevet opfostret af en indianerstamme kaldet 'det usynlige folk'. Og til faderens overraskelse ønsker Tommy ikke at vende tilbage til civilisationen.
USA 1957. Arkæologiprofessoren Indiana Jones underviser stadig på universitet og finder skatte i sin fritid. Derfor er han klar til at tage på ekspedition til Amazonas, da den unge Mutt Williams fortæller, at han ved, hvor Akators legendariske og magiske krystalkranie befinder sig. Men "Indy" er ikke alene i junglen - her er også en flok sovjetiske agenter, der tror, at krystalkraniet kan hjælpe Sovjetunionen med at erobre verdensherredømmet. De vil have fat i kraniet for enhver pris!
Filmen er bygget af 4 segmenter med hver deres historer fra latinamerika og de har hver deres hovedpersoner. Lake Titicaca: I dette segment, besøger turisten Anders And Lake Titicaca og mødes med nogle af de lokale mennesker, herunder en stædig lama. Pedro: Pedro en lille flyvemaskine fra Chile, der udøver sit allerførste flyvetur til afhentning luftpost fra Mendoza, med næsten katastrofale resultater. El Gaucho: I dette segment, får den amerikanske cowboy Fedtmule taget på mystisk vis til den argentinske pampas for at lære hvordan de indfødte Gauchoer lever. Aquarela do Brasil: Finalen af filmen, indebærer en helt ny karakter, José Carioca, som viser Anders And rundt i Sydamerika og indføre ham til samba.
Amerikaneren Giff Hoyt, der bestyrer en lille kro, bliver rodet ind i en speget sag. Det starter da en mand bliver myrdet mens han leder efter et sunket skibsvrag. De lokale myndigheder fejer dog dødsfaldet af vejen, som en ulykke, men Hoyt er ikke overbevist. Han tror at nazisten Beckdorff, der bor uden for byen, er involveret.
En spændende spirituel eventyrfilm, der udspiller sig omkring et gammelt manuskript, som bliver fundet i Perus regnskove. Her afsløres ni grundlæggende indsigter, som åbenbares for os, efterhånden som menneskeheden bevæger sig mod en højere bevidsthed. Filmen giver inspiration til at forstå livet på et dybere niveau og udvikle dit eget indre potentiale.