Paul Newman var en af sin generations største skuespillere. Han er kendt for sine azurblå øjne og roller i bl.a. "Hajen," "Butch Cassidy and the Sundance Kid" og "Det handler om penge," for hvilken han modtog en Oscar. Bag blikket gemmer sig en ambitiøs skuespiller og instruktør, der blev uddannet fra Actors Studio. Denne dokumentarfilm går bagom den karismatiske filmstjerne, der også var filantrop og politisk aktivist, og som værnede om sit privatliv.

En mand, der får konstateret multipel sclerose, svarer igen ved at træne til en Ironman med sin gnavne svigerfars hjælp.

Sovjetunionen 1953: Kommunistpartiets top går i panik, da deres øverste leder og diktator, Josef Stalin, pludselig falder om og dør. For hvem skal nu regere nationen? Den naturlige efterfølger, Georgij Malenkov, har rygrad som en karklud. Chefen for sikkerhedspartiet, Lavrentij Berija, og Nikita Khrusjtjov, sker derimod ikke mange midler i deres kamp for at erobre magten.

Chuck Barris drømmer om at slå igennem som tv-producer. Han går bare og venter på, at den ultimative idé til et tv-show skal komme til ham. Det eneste, han har på hjernen ud over sin kommende tv-karriere, er kvinder og sex. Af uforståelige årsager lykkes det ham faktisk at nedlægge den ene kvinde efter den anden. Uforståeligt, fordi han for os, publikummet til filmen, virker alt andet end charmerende, og man kan ikke ligefrem påstå, han er køn. Filmen dvæler lidt ved en påstand om, at de her kvinder måske netop falder for Chuck, fordi de kan mærke, at han engang vil få stor succes. Da det endelig sker, at Chuck er ved at bryde igennem inden for tv-branchen, bliver han opsøgt af en agent fra CIA, som er overbevist om, at Chuck ville kunne tjene sit land ultimativt ved at blive agent for CIA. Først for sent indser Chuck, at han er blevet rekrutteret som lejemorder, og nu er der ingen udvej - han må leve et dobbeltliv som kendt tv-producer og hemmelig agent.

John Clasky er far til to og succesrig restauratør, og så er han gift med den noget anspændte Deborah, der netop har mistet sit job. Den mexicanske immigrant Flor får job som familien Clasky's hushjælp, og sammen med sin 12-årige datter flytter hun med familien i sommerhus i Florida. Flor taler ikke et ord engelsk, men sproget bliver det mindste af hendes problemer, da hun møder den neurotiske Deborah.