Hampstead, 1818. Egentlig bryder 18-årige Fanny Brawne sig langt mere om kjoler end poesi. Men wannabe-digteren John Keats, der har lejet sig ind hos naboen, åbner pigens øjne for lyrikkens skønhed. Parrets altopslugende, men ufuldbyrdede kærlighed besværes dog af, at fattigfrynsen Keats regnes for et upassende parti, og da han må flytte til Italien med sin tuberkulose, bryder Fannys verden sammen.

Da indretningsarkitekten Alice (Reese Witherspoon) bliver separeret fa sin mand, flytter hun ind i sin fars gamle hus i Los Angeles med sine to døtre. Hendes veninder forsøger at muntre hende op med en bytur, og her møder hun den charmerende Harry og hans to venner i baren. De tre unge mænd er håbefulde filmskabere uden en øre på lommen, og Alice lader dem flytte ind til sig i hendes hus. De tre venner viser sig at have en positiv indflydelse på Alices døtre og Harry flirter med Alice. Men pludselig dukker Alice's eksmand op og ønsker at gøre det hele godt igen. Hvad skal hun stille op?