I 1916 tvinges den franske oberst Dax til at sende sit regiment i kamp for at erobre det tysk besatte Ant Hill. Et angreb, der er umuligt og medfører store tab og afslører korruption og magtmisbrug hos de øverstbefalende.

Efter den allierede landgang i Normandiet i juni 1944 modtager en amerikansk mor på én gang tre kondolencebreve, for tre af hendes sønner har mistet livet på de fjerne slagmarker. Hendes fjerde søn, James Ryan, der er faldskærmssoldat, er muligvis stadig i live, et sted i Normandiet, og i den øverste militærledelse besluttes det, at Ryan skal fritages for tjeneste for at kunne rejse hjem til sin mor. Kaptajn John Miller får til opgave at finde Ryan, og med sig på den farlige mission i fjendeland får han en broget flok af hårdføre soldater, anført af den temperamentsfulde menig Reiben. Steven Spielbergs storfilm modtog hele fem Oscar-statuetter.

Peachy og Daniel gør tjeneste som engelske officerer i Indien, der er en del af det britiske imperium. De to soldater har gang i en række mere eller mindre lyssky foretagender for at forsøde livet med ekstra penge. Helt galt går det på en ekspedition til Afghanistan, hvor Daniel bilder de lokale ind, at han er en reinkarnation af Alexander den store.

Mel Gibson er Benjamin Martin, som ændrer sig fra at være omsorgsfuld familiefar til at være en fuldblods soldat i den amerikanske frihedskrig i 1770'erne. Han bliver leder af en guerillaagtig milits, der med stor kløgt og brutalitet gør livet surt for den engelske hær.

Ben Foster leverer sin karrieres bedste præstation i rollen som soldaten Will Montgomery, der vender tilbage til USA efter have været udsendt til Irak. Mens han behandler sine gruopvækkende oplevelser under krigen, får Will en ny opgave. Sammen med makkeren Tony (Woody Harrelson) skal han tage ud til pårørende til faldne soldater og overdrage dem den sørgelige nyhed. Tony instruerer Will i, at han skal holde sig på følelsesmæssig afstand af de sørgende. Men det er lettere sagt end gjort, og Wills macho-facade krakelerer langsomt, da han bliver involveret i en soldaterenkes liv.

Spanien år 1931. Monarkiets tid er forbi og hæren og kirken regerer spaniolernes liv. Midt i denne tumult beslutter soldaten Fernando at desertere i håb om en mere behagelig måde at leve på. Han søger ly hos Manolo, en ældre kunstner og landsmand og ikke mindst far til fire smukke døtre. På Manolos herregård finder Fernando mere end han nogensinde havde håbet på...

Sergent Michael Dunne kæmper i 10. bataljon, AKA "Fighting Tenth" med den 1. canadiske division og deltog i alle større canadiske slag i krigen, og satte rekorden for det højeste antal individuelle tapperhedspriser for et enkelt slag

Det var bestemt ikke det fedeste reklamejob i verden, men da Bill Rago alligevel bliver fyret, er han alvorligt på spanden, og en grufuld sandhed går op for ham: Han er ikke god til noget. "Forkert!" siger sagsbehandleren på arbejdsformidlingen. "Du kan lære fra dig." Derfor skal han være lærer i en helt nyopfundet stilling - på en kaserne! Og så begynder Bills problemer for alvor. Hans chefer i hæren forventer en reglementeret, veldisciplineret og målrettet indsats. Hans elever vil bare have, at han lader dem være i fred. Langsomt, men sikkert - og med en hjælpende hånd fra Shakespeare af alle mennesker - begynder den afblomstrede reklamemand og hans umotiverede flok rekrutter at lære noget meget vigtigere end grammatik og litteratur.

Som 18-årige bliver soldaterne Gulliver og Tate udstationeret i den fredsbevarende del af den Britiske hær i Irak i 2003. Deres kaptajn mister livet da han bliver offer for en vejsidebombe og herefter står kompaniet tilbage uden hverken leder eller moral. Efter ordre fra øverstbefalende gennemsøger soldaterne huse efter gerningsmanden og tilbage i lejren tager hændelserne fart. Mærkede for livet af de grusomme hændelser vender de hjem til England hvor krigens spøgelser stadig hjemsøger dem.