Dae-Su, en helt almindelig midaldrende mand, bliver kidnappet og låst inde i en celle uden en forklaring. Hans begær efter hævn mod kidnapperen, som har ødelagt hans liv vokser sig stærkere hver dag. Pludselig efter 15 år bliver han uventet sluppet fri med en fyldt tegnebog og en mobiltelefon. Han får fem dage til at finde ud af sandheden om, hvorfor han blev kidnappet og kræver hævn.

Jack Torrance flytter sammen med hans kone og deres 5 årige søn Danny ind på det elegante, men isolerede Overlook Hotel i Colorados bjerge. Her har Jack fået job som vicevært i vintersæsonen. Han håber på at få ro til at skrive, - men efter meget kort tid opdager de, at hotellets bærer på mange grusomme hemmeligheder. Jack bliver gradvis mere utilregnelig og det går op for dem alle, hvor isoleret de er i bjergene.

Tredje og afsluttende del af af Kieslowskis film-trilogi, hvor hver film har sit udgangspunkt i de tre farver i tricoloren. En ung studerende ved universitetet i Genève, Valentine, møder tilfældigt en pensioneret dommer, som fortrinsvis er beskæftiget med at aflytte naboernes telefonsamtaler. Bekendtskabet begynder at ligne et venskab, men Valentine rejser til sin elskede i udlandet.

Bilforhandleren Jerry Lundegaard er i økonomiske vanskeligheder. For at løse problemet hyrer han to forbrydere til kidnappe sin egen kone. Da hans svigerfar er stenrig, så håber Jerry, at han kan få en klækkelig løsesum. Snart viser det sig at han har allieret sig med to af Minnesotas mest uduelige fyre. Det bliver ikke bedre for Jerry, da den snarådige politkvinde Marge Gunderson begynder at kigge på sagen.

Lydteknikeren Jack er i gang med at optage reallyd til en lavbudget-gyserfilm, da han får et voldsomt biluheld med på båndet. Men var det et dæk, der eksploderede - eller var det et skud?

Lenny Nero lever af at sælge "clips" - illegale virtual reality-optagelser af virkelige hændelser set gennem andres øjne. Sex, romantik, spænding - det er præcis som at opleve det selv. Året er 1999, og Los Angeles er præget af paranoia og nervøs energi op til årtusindskiftet. Og da Lenny får et kontroversielt og grusomt clip i hånden, leder det til en hemmelighed, der kan sætte hele byen i brand.

Jo­hn­ny le­ver og ån­der for en ting - pool. Hans ma­na­ger og træ­ner Joe vil ikke lade ham spil­le i mod de bed­ste, og der­for bry­der Jo­hn­ny med Joe. Sam­ti­dig pres­ser Jo­hn­nys kæ­re­ste Tara ham til at drop­pe drøm­men om en kar­ri­e­re ved det grøn­ne filt­bord, og i ste­det tage et gan­ske al­min­de­ligt ar­bej­de. Joe bry­der sig ikke om at mi­ste sin bed­ste spil­ler, og han duk­ker der­for op og smadrer Jo­hn­nys ven­stre­hånd. Da Jo­hn­nys lil­le­bror kom­mer til at skyl­de Joe pen­ge, må Jo­hn­ny - med hjælp fra Ta­ras on­kel Mike - gri­be køen igen. Nu skal han spil­le imod Joes nye fund Brad, der er num­mer 13 på rang­li­sten i USA.

En tid­li­ge­re ro­deo­stjer­ne, som nu le­ver et no­get mere be­ske­dent og til­ba­ge­truk­ket liv i en lil­le ame­ri­kansk by, kom­mer ufor­va­ren­de i kon­takt med den unge mand, der står bag den vold, som plud­se­lig hær­ger i byen. Det står hur­tigt klart, at en kon­fron­ta­tion med det ufor­ud­si­ge­li­ge rov­dyr er uund­gå­e­lig.

En universitetsstuderende, der er desperat efter at nå hjem til Delaware inden jul, får kørelejlighed med en ukendt medstuderende. Netop da det går op for hende, at han ved lidt for meget om hende, beslutter han at tage en genvej via en ubefærdet landevej. De kører ind i en voldsom snestorm, og en mystisk bil skubber dem i grøften. Nu er de fanget i snestormen, men indser hurtigt, at kulden er deres mindste problem... En isnende thriller om en ildevarslende vej, som var skueplads for frygtelige begivenheder i 1950'erne - af producerne George Clooney, Ben Cosgrove og Steven Soderbergh.