Piloten Peter er alene på et brændende fly. Han gør sig klar til at dø og betror sine hemmeligheder til en radiotelegrafist. Det lykkes ham at overleve ved at springe ud af flyet. Han møder kvinden, han talte med, og de to forelsker sig. Men i Himlen har man begået en fejl. Peter skulle faktisk være død. Nu bliver han sat for en himmelsk domstol, som skal afgøre, om han skal dø eller får lov til at leve.

Det er tidligt i det 20. århundrede, og to unge Cambridge-studerende, Clive og Maurice, forelsker sig i hinanden. Clive indser, at det ikke vil fungere, hvis ikke han vil tabe al anseelse i sine sociale kredse, og afslutter forholdet for at gifte sig og stifte familie. Man da Maurice kommer for at bo hos Clive og hans kone, blusser dramaet op, fordi Maurice finder ny kærlighed i skovfogedens favn. Maurice er et klassisk James Ivory-drama.

Hvad nu hvis din elskede pludselig ikke genkendte dig længere? Ville du vide, hvordan man vinder sin eneste enes hjerte igen? Paige og Leoer et ungt par, som er dybt forelskede. De kommer ud for en bilulykke, og mens Leo er uskadt, slår Paige hovedet kraftigt og får hukommelsestab. Da hun vågner efter længere tid i koma, er Leo som en fremmed for hende. Leo er nødt til at indse, at han har mistet sin elskede. Men han nægter at give op, så han beslutter sig for at forføre Paige, som om de mødtes for første gang. Hun må og skal elske ham igen.

På en ærketypisk engelsk pigeskole i 1930erne holder en klike på seks piger sammen, især for at være i nærheden af deres karismatiske svømmelærer Miss G (Eva Green). En dag ankommer en ung spansk elev ved navn Fiamma (Maria Valverde), og hun bjergtager ganske sine omgivelser, herunder Miss G. Ved søen fortæller hun historier om sine rejser til Indien sammen med sin far, men det varer ikke længe, før der kommer kraftige krusninger på vandet.

I en fjern fortid regerer vampyrerne over varulvene. På sin borg holder vampyrkongen Viktor den unge varulv Lucian som slave. Hvad Viktor ikke ved, er, at Lucian og Viktor's datter Sonja er elskende. Og en dag stiller de to sig i spidsen for et blodigt oprør mod den grusomme konge.