Sylvia og Jennie Fae Likens er begge døtre af arbejdere, som rejser rundt med et tivoli. I Indiana har alenemoderen Gertrude Baniszewski, mod beskeden betaling, indvilliget i at passe pigerne og have dem midlertidigt boende, mens tivoliet rejser videre. Gertrude har i forvejen syv børn og en økonomi der er på randen af sammenbrud. De to ekstra logerende viser sig at blive for meget for hendes ustabile psyke. Hvad der sker i løbet af de næste tre måneder er på samme tid medrivende og rædselsfuldt. Et barn dør, og resten er mærkede for livet!

Et eller andet er ude efter Carla Moran. Det vil have hendes sjæl. Det vil have hendes krop. Og intet kan standse det. Og hun kan ikke flygte fra det. Den usynlige forfølger jager Carla (Barbara Hershey). Hun aner ikke, hvad det er, eller hvorfor det netop har valgt hende, men hun er dets offer. Det plager hende hjemme i soveværelset. Det angriber hende hjemme hos en ven. Det tager magten over hendes bil, mens hun selv sidder ved rattet og er ved at slå hende ihjel. Men den usynlige forfølger vil ikke slå Carla ihjel, for den har helt andre planer med hende. Fantastiske “special effects”, gode skuespillere, et veldrejet manuskript og en fantasifuld instruktør gør DEN USYNLIGE FORFØLGER til et brag af en film, som får dig helt op i sædet.

Storbypolitimanden Erik Bäckström flytter tilbage til hjemstavnen, hvor han bliver modtaget som en helt. Den retskafne politimand får straks færten af en lokal skandale, og da han går i gang med opklaringen, forsvinder enhver form for velvilje fra de lokale. Efter en alvorlig forbrydelse bliver det klart, at Bäckström selv kan blive næste offer, hvis han fortsætter efterforskningen.

Fem måneder efter mordene forsøger Christopher Robin at vende tilbage til sit normale liv, mens han håndterer sin PTSD. Dybt inde i 100-Acre-Wood vokser et destruktivt raseri, da Winnie-the-Pooh, Piglet, Owl og Tigger finder deres hjem og deres liv truet, efter at deres eksistens er afsløret.

I en dystopisk fremtid er Tokyos politistyrke blevet privatiseret og den nye ordensmagt styrer millionbyen med hård hånd. Men det bobler i underverdenen, hvor der pludseligt er begyndt at dukke morderiske og blodtørstige mutanter op. Med superkræfter og livsfarlige våben udgør de en alvorlig trussel mod byens indbyggere og politi. Men Tokyo Police Corporation har heldigvis deres eget våben: Politichefens plejedatter Ruka. Selvdestruktiv og iskold er hun vokset op som byens mest dødbringende og effektive mutantjæger...

Den 33-årige Cecilie ser og hører ting, som ingen andre oplever. Steder der pludselig forandrer udseende og mennesker, som ikke er der. Da hun en nat oplever en voldtægt, der ikke efterlader sig nogen spor, indlægges hun på psykiatrisk afdeling af sin mand Mads. Her kommer hun i behandling hos psykiateren Per, og med hans hjælp opdager Cecilie en skræmmende sammenhæng mellem sin tilstand og et brutalt mord, som skete for over 30 år siden.