En high-school klasse i Los Angeles' fattige spansk-talende kvarter, som tilsyneladende er opgivet af alle, og som også selv har svært ved at se nogen fremtid, får en anderledes matematiklærer, der sætter sig for at lære klassen differentialregning og med utraditionelle metoder lykkes det ham at gøre matematikken virkelighedsnær.

Alle familiens mænd er trukket i trøjen i anden verdenskrig, og Billy er ene dreng blandt kvinder i huset i London. I begyndelsen virker krigen som en kærkommen afveksling for Billy, men da bombardementerne over byen starter, begynder alvoren også at gå op for drengen med den livlige fantasi.