De voksne søskende Wendy og Jon har ikke den fjerneste lyst til at blive mindet om deres problematiske opvækst. Så det passer dem temmelig dårligt, da de får at vide, at deres far er ved at blive dement. De to neurotiske søskende tvinges til at bo under samme tag for første gang siden deres barndom. Og tage sig af den far, som de har frygtet og undgået i så mange år.

Depressionen har nået Kit Kittredges hjem. Hendes far er blevet arbejdsløs, og de bliver tvunget til at tage imod lejere for at kunne beholde huset. Kits nye ven, Will, beskyldes for en række tyverier. Sammen prøver de at finde de skyldige.

Superstar Eddie Murphy ( The Nutty Professor) slår sig sammen med Owen Wilson (Zoolander, Behind Enemy Lines) på et hyldende morsomt og action-spækket projekt. Famke Janssen (X-Men, GoldenEye) er en ultra-sexet hemmelig agent. Et superkraftigt eksperimental-spionfly bliver stjålet af en ondsindet våbenhandler og skal snart afleveres til internationale terrorister. Den amerikanske regering indkalder den egoistiske boksestjerne (Murphy) til at slutte sig til en rar specialagent (Wilson) på en farlig og tophemmelig opgave for at skaffe flyet tilbage. Forsynet med en masse high tech-dimser og en god portion frækhed kan dette ultimativt umage par måske redde verden - hvis de altså kan enes.

EN GRIMM HISTORIE er et komisk og underholdende miskmask af det bedste fra Grimms eventyr. Askepot, Tornerose, Snehvide og alle de andre blandes på uhøjtidelig og hyleskæg manér, og der er grinegaranti for børn i alle aldre. I Eventyrland er alt fryd og gammen. Lige indtil den dag Den Vise Troldmand går på ferie og lader sine to uduelige assistenter, Munk og Mambo, overtage styringen af den magiske vægt, der holder det gode og onde i balance. Askepots onde stedmoder, Frieda, er ikke sen til at udnytte, at Eventyrland er dårligt bevogtet. Hun sætter en storstilet plan i værk: hun vil erobre tronen i Eventyrland, bringe vægten ud af balance, lade de onde vinde og ændre alle eventyrs lykkelige slutninger til ulykkelige. Nu er det op til Askepot, Ella og hendes venner at forhindre stedmoderen i at vende op og ned på eventyrene, som vi kender dem.