Oscar-festen. Hvem vinder? Hvem taber? Og vil nogen venligst smide den kvajpande ned fra scenen? Hov, vent! Det er ingen almindelig kvajpande. det er politimanden Frank Drebin som kommer uindbudt til festen for at standse en terroristplan der kunne betyde slutningen for ham selv - eller er et enkelt rullegardin nok? I en hylende morsom trefterfølger og et avanceret fremskridt inden for nummerering af efterfølgere, ser du her de filmskabere, du elsker, de stjerne du beundrer samt andre, som oplever høj pistolføring for første gang: Fred Ward, Anna Nicole Smith og andre, som du hellere end gerne rejser dig for i en overfyldt bus. Morskaben begynder da... hov, vi vil da ikke afsløre filmens gags. Nej, du er nødt til at betale for dem. Du vil glæde dig over det!

Et år efter deres kongelige bryllup rejser Kong Edvard og Dronning Paige til Sangyoon til Prinsesse Myras bryllup. Paige opdager dog hurtig, at ikke alt er, som det skal være, for Myra er ulykkelig ved tanken om et ægteskab med sortseeren Kah. Hun er i stedet forelsket i den unge elefanthandler, Alu, men da deres romance bliver opdaget, sendes Alu i fængsel, så Paige ser det som sin opgave, at overbevise Myras far om at lade sin datter gifte sig af kærlighed. Midt i det hele forsvinder den hellige bryllupselefant ind i junglen, så endnu engang har Paige hænderne fulde med alle de situationer, hun roder sig ud i.

Mona (Minnie Driver) er en tolvårig pige, hvis eneste drøm er at blive Miss Amerika. Hun begynder at tjene penge, så hun kan få rettet sine tænder, og med hjælp fra sin veninde Ruby, som er rigtig god til at sy kostumer, begynder hun at deltage i lokale skønhedskonkurrencer. Som årene går vinder hun flere og flere konkurrencer. De to piger vokser op og Mona bliver gravid ved et uheld. Problemet er bare, at mødre ikke må deltage i Miss Amerika konkurrencen... Bliver Mona nogensinde Miss Amerika?

Annika er en lys, glad alene-pige i starten af trediverne. Sammen med sin jordnære og effektive mor driver hun en populær danseskole i Husum. Da hun møder elektrikeren Lasse, forelsker hun sig voldsomt og begærligt. Men der er noget, som Lasse ikke har fortalt. Noget han har gjort. Noget i hans fortid, der ikke er sådan at tilgive. Da Annika konfronteres med ukendte og farlige følelser, både i Lasse og i sig selv, må hun se i øjnene, at kærligheden har sin pris.

Ask og Anne er gift og har alt, hvad man kan ønske sig: Dejlige unger, spændende karrierer og en skøn lejlighed på Christianshavn! Men en dag falder det hele sammen. Ask har en anden og vil have en pause - og det er en beslutning, som får konsekvenser for en masse mennesker omkring parret.