Den klassiske historie om dr. Jekyll, som i sit laboratorium skaber en eliksir, som forvandler ham til monsteret mr. Hyde. Som mr. Hyde bevæger han sig ud i Londons nat for at udleve nogle af sine undertrykte sociale og seksuelle lyster. Langsomt begynder den brutale mr. Hyde at overtage mere og mere af dr. Jekyll.
Jim samler en blaffer op. Det skulle han ikke have gjort. John Ryder er nemlig ikke bare bevæbnet, men også en bindegal voldspsykopat. Jim undslipper, men John forfølger ham gennem hele USA, mens han myrder løs til højre og venstre. Og politiet tror selvfølgelig der er Jim, der står bag.
Efter et længere ophold på et psykiatrisk hospital vender 'Spider' tilbage til Londons East End, hvor han voksede op. Langsomt vender minderne om hans traumatiske barndom og morens død tilbage. Var farene involveret? Snart bliver det svært for 'Spider' at skelne virkelighed og fantasi.
Wilson er en sej englænder, der har tilbragt det meste af sit liv bag tremmer. En dag får han pludselig besked om, at hans datter Jennifer er død. Hans egen søgen efter sandheden bringer ham til USA, hvor han sammen med vennen Ed indleder sin egen private efterforskning. Snart er han oppe mod de hårdeste bøller i Los Angeles og mod den tvivlsomme rigmand Terry Valentine. Alle begår de den samme fejl: De glemmer, at Wilson er englænder. Og langt sejere end de troede...
16 gear, 18 hjul og tusindvis af hestekræfter. Rubber Duck kører lastbil, og han og kollegerne tager ikke Arizonas hastighedsgrænser alt for alvorligt. Snart er sherif "Dirty" Lyle efter dem, og en hidsig jagt går i gang. Ledet af Rubber Duck og skarpt forfulgt af politiet og medierne kører truckerne mod grænsen til New Mexico, mens flere og flere lastbiler slutter sig til konvojen.
Naivt par(Modine og Griffith) i nyrenoveret hus i San Francisco udlejer til en fremmed (Keaton) og de kommer de til at fortryde: Han har en plan der kan få dem smidt ud og ham i besiddelse af huset, idet han kender lejeloven ud og ind Og så er han ubehagelig som bare fanden. Parret må sande, at når først Fanden har fået foden indenfor, så kan man godt glemme alt om at få ham ud igen! En rigtig neglebider af et psykologisk drama med en diabolsk Michael Keaton som lejeren fra helvede.
Terry McCaleb er profilspecialist hos FBI. Han er i ubønhørlig jagt på retfærdigheden og uden sidestykke i sin succes med at indkredse og fange mordere. Men da han er tæt på at fange en psykopatisk morder, rammes han af et hjerteanfald. Efter en vellykket hjertetransplantation trækker han sig tilbage fra sit job. En dag opsøges han af en smuk kvinde. Hun beder ham om at efterforske sin søsters død. Et ønske, som Terry McCaleb har mere end almindeligt svært ved at afslå, da det viser sig, at det er den afdøde kvindes hjerte, han har fået. Hun ser ud til at være et tilfældigt offer for et rovmord, men McCaleb får en mistanke om, at en farlig seriemorder er på spil. Hans kardiolog fraråder ham på det kraftigste at involvere sig i sagen, men sammen med sin nabo begynder McCaleb jagten på en farlig morder.
Den hårdkogte narkobetjent fra Moskva, Ivan Danko, følger efter den sovjetiske narkobaron Rostavili til USA, hvor han håber at få ram på ham. I Chicago prøver Danko at pågribe mega-dealeren, men det ender med, at en amerikansk betjent bliver dræbt. Den irriterende Art Ridzik, den afdøde betjents tidligere makker, bliver stillet Danko til rådighed. Ridzik er en rigtig Karl Smart, der er vant til at snakke sig ud af konflikter frem for at bruge rå vold. Helt modsat Danko, der er en mand af få ord, og som tager ethvert nødvendigt middel i brug for at nå sine mål. Så der er adskillige vejstrækninger, der må lægge ryg til, inden de to betjente bliver gode venner.
En energisk videnskabsmand bor med sin kone og datter i Afrika. Udover at bruge sin tid på at forsyne de lokale med medicin og behandling, har han også haft tid til at bygge et hus i smukke omgivelser og fyldt den omgivende dal med over 150 vilde løver, tigere, pantere og et par elefanter. Mennesker og dyr lever her sammen i fred og ro, men en dag begynder det hele at gå grueligt galt.