Beverly og Elliot Mantle er enæggede tvillinger, der begge arbejder som gynækologer. De er tæt forbundne og udgiver sig ofte for at være hinanden. Elliot, den dominerende og udfarende bror, forfører kvinder på Beverlys vegne. Da han indleder han en kinky affære med en patient, skuespillerinden Genevieve, begynder hans liv at gå op i limningen. Imens prøver Beverly at dække over ham.

FBI-agenten Will Graham forlod tjenesten efter at have risikeret sit liv for at fange seriemorderen Hannibal Lecter. Nogle år senere bliver han overtalt til at assistere ved opklaringen af en række bestialske mord. Graham erkender, at han må sætte sig ind i morderens tankegang for at opklare forbrydelsen. Det betyder, at han igen må konfrontere sin fortid i form af den indespærrede dr. Hannibal, der er det tætteste, han kan komme på den nye morder.

Jim samler en blaffer op. Det skulle han ikke have gjort. John Ryder er nemlig ikke bare bevæbnet, men også en bindegal voldspsykopat. Jim undslipper, men John forfølger ham gennem hele USA, mens han myrder løs til højre og venstre. Og politiet tror selvfølgelig der er Jim, der står bag.

Roy (Woody Harrelson) og Jessie (Emily Mortimer) er det perfekte amerikanske par, som er på rejse fra Beijing til Moskva på den legendariske Transsibiriske ekspres. De bliver venner med et andet par, Carlos (Eduardo Noriega) og Abby (Kate Mara), som ikke er, hvad de fremstår som. Ufrivilligt bliver Roy og Jessie blandet ind i transport af stoffer og morderisk bedrag, da alle fire bliver mål for den tidligere KGB agent Grinkos (Ben Kingsley) efterforskning.

Turner er formentlig den mest pedantiske detektiv på det amerikanske kontinent - frygtløs overfor forbrydere, men et rystende nervevrag når han får en plet på tøjet!. Hooch er hans nye partner. Hooch bider, er svært overvægtig og savler - ganske meget endda, centimetertykke reb af slim svinger konstant fra hans læber. Hooch er en hund. En meget grim og meget stor hund. Sammen skal de opklare et mord - vi siger held og lykke.

Terry McCaleb er profilspecialist hos FBI. Han er i ubønhørlig jagt på retfærdigheden og uden sidestykke i sin succes med at indkredse og fange mordere. Men da han er tæt på at fange en psykopatisk morder, rammes han af et hjerteanfald. Efter en vellykket hjertetransplantation trækker han sig tilbage fra sit job. En dag opsøges han af en smuk kvinde. Hun beder ham om at efterforske sin søsters død. Et ønske, som Terry McCaleb har mere end almindeligt svært ved at afslå, da det viser sig, at det er den afdøde kvindes hjerte, han har fået. Hun ser ud til at være et tilfældigt offer for et rovmord, men McCaleb får en mistanke om, at en farlig seriemorder er på spil. Hans kardiolog fraråder ham på det kraftigste at involvere sig i sagen, men sammen med sin nabo begynder McCaleb jagten på en farlig morder.

Alex er præst og bliver bedt om at undersøge de mystiske omstændigheder omkring en af sine kollegaers død. Da Alex ankommer til Rom, opdager han, at den døde præsts lig er mærket med nogle mystiske tegn, der muligvis stammer fra en såkaldt Sin Eater - en mand, der tilbyder tilgivelse uden for den anerkendte kirkes rammer. Alex er havnet midt i et godt gammeldags mysterium... Brian Helgeland (Payback, A Knight’s Tale) har instrueret.

Jack Cole er special agent. Han sættes ind på de vanskeligste kriminalsager. Han arbejder alene og er kendt for sine utraditionelle metoder. Så det er mere af nødvendighed end af lyst, at Politiet i L.A. tilkalder Cole fra New York i forbindelse med en række makabre mord. Cole får en lokal partner, Jim Campbell, som bestemt ikke er glad for sin nye makker. Senere opdager Cole, at et af ofrene er hans eks-kone, og at han samtidig er mistænkt som gerningsmanden - så er det tid til at tage andre metoder i brug...