Bartleby Gaines (Justin Long) er en helt almindelig high school-elev, der ikke har held med pigerne og ikke kan blive optaget på noget college, så derfor opfinder han sit eget! Med hjælp fra sine trofaste venner skaber han et falsk college med et falsk website og falsk brevpapir. Det skulle være nok til at holde hans bekymrede forældre på afstand! Men da de pludselig vil besøge hans nye skole, er gode råd dyre! Igen med sine venners hjælp får Bartleby konverteret et forladt mentalhospital til en flot ny skole, men så melder næste problem sig: Pludselig dukker alle de andre afviste elever i området op og vil have en plads på det nye college!

Efter at have rocket løs i USA og taget Spanien med storm, tager pigerne nu videre til Indien på nye musikalske eventyr i den helt nye film Cheetah Girls - En Verden! Rejsen begynder da de får chancen for at være med i en ny Bollywood-musical, og alle gør sig klar til det store gennembrud, men da Chanel, Aqua og Dorinda finder ud af at de skal konkurrere mod hinanden om at få hovedrollen, indser de at deres venskab er i fare. Kan de hver især få deres drømme til at gå i opfyldelse, og stadig forblive venner? Svaret får vi når vi kommer med på deres rejse halvvejs rundt om jorden - hele vejen til Bollywood!

En løjtnant på en antiluftskytsbase tiltrækker sig de kvindelige rekrutters opmærksomhed, men det giver problemer, da hans kone bliver udstationeret på den samme base.