Hvad gør man som et mindre hold i en sportsverden fyldt med velhavende klubber, der sidder på både titlerne og de bedste spillere? For Billy Beane (Brad Pitt), den altdominerende direktør for baseballholdet Oakland As, som sætter hele holdet og skaffer spillere, er svaret enkelt - man ændrer selve grundlaget for tilgangen til spillet. Beane hyrer derfor matematiknørden Peter Brand (Jonah Hill), og snart begynder det udsædvanlige makkerskab at rekruttere oversete spillere med de helt rette evner.
Under Anden Verdenskrig sender den amerikanske efterretningstjeneste OSS (senere kendt som CIA) et lille hold hemmelige agenter til Europa for at opspore Nazitysklands ledende atomforsker Werner Heisenberg (Mark Strong). Holdet er ledet af Moe Berg (Paul Rudd), en professionel baseballspiller, der taler syv sprog flydende, og blev spion under krigen. Amerikanerne er bange for at tyskerne er kommet langt i udviklingen af en atombombe, og hvis de er det, er det Moe og hans holds opgave, at myrde Heisenberg. Men er Heisenberg egentlig interesseret i at lave en bombe for nazisterne, eller forhaler han processen med vilje? Filmen er baseret på virkelige begivenheder..
The Babe fortæller 'Babe' Ruths kronologiske historie lige fra hans hårde opvækst på et børnehjem i Baltimore over hans meteoragtige karriere til baseballsuperstjerne, og indtil han trak sig tilbage. Hans utrolige liv og karriere omfattede syv mesterskaber i American League, fire verdensmesterskaber, to stormfulde ægteskaber og en livsstil, der indbragte ham en række udelukkelser fra banen.