Jafar Panahi agerer selv taxichaufføren, der med sit kamera indbygget i instrumentbrættet dokumenterer sine finurlige, morsomme og ind i mellem stærkt bevægende møder med allehånde iranere. På raffineret vis - og med stor menneskevarme - tegnes et portræt af et moderne Iran, som ikke ligner noget, vi kender fra tv-reportagerne og ej heller noget, de lokale myndigheder billiger.
Handler om den transkønnede prostituerede Sin-Dee Rella. Det er juleaften, og hun er lige blevet løsladt. Sin-Dee mødes på en café med sin veninde Alexandra, der også er transkønnet prostitueret. Hun fortæller veninden, at Sin-Dees kæreste og alfons, Chester, har været hende utro mens hun sad inde. Sin-Dee bliver rasende og begynder jagten på Chester og kvinden, han har været sammen med.