I tiden efter den franske revolution er det lykkedes forfatteren Marquis de Sade at undslippe henrettelse. Istedet er han anbragt på en galeanstalt, hvor den ideologiske præst Coulmier prøver at få ham på mindre erotiske tanker. Hvad præsten ikke ved er, at vaskekonens datter Madelaine hjælper De Sade med at få udgivet de erotiske skrifter, som han skriver i sin celle

På trods af hans succes har hans chefer fået nok af hans uortodokse metoder, og Chan bliver degraderet til traffikbetjent. Men da en mand han satte bag tremmer bliver løsladt og vil gøre Chan's liv til et helvede, og en gruppe forbrydere truer med at bombe bygninger med mindre de får 10 millioner, må Chan tilbage i farezonen.

Journalisten Rachel Armstrong er klar med en historie, der kan sikre hende Pullitzer-prisen og vælte den amerikanske regering. Men da hun bliver anholdt af FBI og nægter at afsløre sin hemmelige kilde, starter en kamp mod systemet, der vil sætte Rachels principper på den ultimative prøve!

John Hustons film om den franske illustrator og maler Henri de Toulouse-Lautrec opnåede 7 Oscar-nomineringer, herunder for bedste film og for bedste mandlige hovedrolle. Jose Ferrer spiller kunstneren, som blev berømt for sine plakater fra natklubben Moulin Rouge. Filmen fremhæver den lille, næsten dværgagtige mands omgang med de mange kvinder i hans liv og giver iøvrigt et levende tidsbillede af pariserkvarteret Montmartre i det 19. århundrede.

På vej hjem fra sin mormors begravelse opdager en træt Lisa Reisert til sin lettelse, at hun har fået plads ved siden af den charmerende unge mand, der bød på en drink i afgangshallen. Hun synes allerede, at hun kender ham, og han hende. Og det er ingen overdrivelse! Den tilsyneladende sympatiske Jackson er nemlig på en mission. Han har taget hendes far som gidsel for at tvinge Lisa til at foretage et kritisk telefonopkald til det hotel, hvor hun arbejder, så en vigtig politiker flytter til et andet hotelværelse, hvor han vil kunne rammes af et attentat. Flyet er i luften. Der er ingen steder Lisa kan flygte hen. Hun har ingen muligheder for at tilkalde hjælp, som ikke vil sætte enten hendes fars liv på spil eller samtlige passagerers. Hvis Jackson ikke ringer sit signal, bliver Lisas far myrdet.

Anthony Zimmer er efterlyst for at have hvidvasket mange millioner dollars, men efter at han har ommøbleret sit ansigt med plastikkirurgi, aner politiet ikke, hvordan de skal finde ham. Samtidig møder Zimmers kæreste, Chiara, den nørdede tolk, Francois, på eksprestoget til Nice. Francois lader sig besnære af Chiaras sensuelle charme uden at ane, at han dermed bliver stråmand og levende skydeskive.

En serie Robin Hood-agtige røverier i Mumbai og Mexico leder FBI på sporet af en gruppe ekstremsportsudøvere. FBI sætter den tidligere vovehals Johnny Utah til at infiltrere banden, som ledes af den karismatiske Bodhi. Gruppen går efter at fuldføre otte livsfarlige prøvelser, og jo tættere Johnny kommer på Bodhis bande, jo mere bliver han opslugt af deres livsstil.

Jack Taggart arbejder for EPA - Federal Enviromental Protection Agency. En kollega myrdes brutalt. Jack tager til det sydlige Kentucky for at efterforske sagen, der viser sig at være mere indviklet end forventet. I områdets efterladte mineskakter har nogen dumpet ekstremt giftigt affald. Flere og flere af indbyggerne bliver syge. Det er en tidsindstillet kemisk bombe. Jack må arbejde undercover som tømrer for at komme ind på livet af de skræmte indbyggere. Men deres tavshed gør det ikke let at finde frem til de skyldige. Men så møder han Sarah, en lokal udstødt, som viser sig at vide langt mere, end hun umiddelbart giver udtryk for. Nu er det hele op til Jack - at finde morderen og forhindre en miljøkatastrofe.

Den tidligere prostituerede Sandra (Asia Argento) ankommer til Paris, hvor hendes gamle elsker og alfons Miles Rennberg (Michael Madsen) styrer et mindre finansimperium med hård hånd. Han vil gerne starte deres lettere perverterede forhold igen, men Sandra har nok at se til. Hun har en affære med chefen for det importfirma, hun arbejder i, og hun smugler stoffer gennem selvsamme firma for at score nogle ekstra penge, så hun kan købe en natklub i Beijing. Sex, penge, stoffer og pistoler står på dagsordnen i denne sexede thriller, der også har Hong Kong stjernen Kelly Lin på rollelisten.