Marks far var psykolog og filmede ham gennem hans barndom som forsøgskanin i en række eksperimenter om frygt. Nu er Mark en ung enspænder, der arbejder som kameramand for et filmstudie. Han lokker unge håbefulde skuespillerinder til en ’screen-test’ , hvor han myrder dem, mens de bliver filmet, så han siden kan iagttage deres frygt i mødet med døden. Da naboen Helen forsøger at indlede et venskab med Mark, begynder hans verden at bryde sammen.

Marti DeBergis legendariske dokumentar, eller "Rockumentar", om det aldrende rock band Spinal Taps 1982 comeback turne i USA, om deres op og nedture, kampene mellem de to frontmænd, en bassist some prøver at holde bandet sammen, en manager hvis nerver er tyndslidte og den seneste blandt mange, mange trommeslagere.

En gruppe ejendomsmæglere i Chicago kæmper indædt i en intern salgskonkurrence for at vinde en Cadillac Eldorado. Andenpremien er et forskæresæt og tredjepremien en fyreseddel. Alle knep gælder i forsøget for at lukke de bedste handler, men de menneskelige omkostninger er store - både for sælgerne og deres ofre.

Det er midt om natten. Paulina er alene hjemme, og det stormer og regner. En fremmed bil nærmer sig i mørket. Paulina er skrækslagen, men det er Paulinas mand, som kommer hjem. Han er punkteret og har fået et lift af en venlig fremmed. Den fremmede inviteres indenfor som tak for hjælpen, Inde fra soveværelset genkender Paulina til sin rædsel den fremmedes stemme og særprægede latter. Han er manden, der 15 år tidligere, torterede og voldtog hende under militærjuntaens grufulde ophør. Skrækken afløses af flammende hævntørst. Fortidens torturbøddel skal nu være i hendes magt, han skal indrømme alt, og han skal angre alt!

Aoyamas kone er død for flere år siden. Hans søn presser ham til at finde en ny kone, før han bliver for gammel. Også hans ven Yoshikawa synes, det er på tide, han kommer videre, og tilbyder sin hjælp. Under påskud af at holde en audition interviewer Yoshikawa og Aoyama en række kvinder for at finde den perfekte kone. Aoyama falder hurtigt for een bestemt pige, og efter et par korte møder er han overbevist om, at hun er hans drømmekvinde. Men er hun så perfekt, som hun giver sig ud for at være? Hvilken mørk hemmelighed gemmer hun på? Selv med din vildeste fantasi vil du have svært ved at forestille dig, hvor langt Audition vil gå. Filmen starter som en sød kærlighedshistorie, men snart begynder uhyggen at melde sig. Efterhånden sniger den sig over i thriller og senere i gys, for derefter at blive rigtig perverteret og bizar. Dette er IKKE en date film. Det er IKKE en film for sarte sjæle. Og det er IKKE en film, man skal se, hvis man synes, at kærlighed overvinder alt.

Rigby Reardon er privatdetektiv af den hårdkogte slags. Derfor er kommer det ikke som en overraskelse, da dullen Juliet pludselig dukker op, og beder ham om at undersøge mordet på sin far. Sagen viser sig at være mere end almindelig speget.

Retsmedicinsk psykolog Alex Cross rejser til North Carolina og slår sig sammen med det flygtede kidnapnings offer Kate McTiernan for at jage "Casanova", en seriemorder, der bortfører viljestærke kvinder og tvinger dem til at underkaste sig hans krav. Sporet fører til Los Angeles, hvor duoen opdager, at psykopaten måske ikke arbejder alene.

Efter at have mistet deres datter, tager parret Elin og Tobias på telttur i håb om at genfinde hinanden og bearbejde sorgen sammen. Inden de ved af det, ser de sig fanget i en endeløs strøm af meningsløs og afstumpet vold. Alt sammen til tonerne af den svenske børnesang 'Koko-di Koko-da'.

Da drengen Adam bliver myrdet, kontakter hans forældre Richard - en forsker i stamceller og regeneration. Ved hjælp af ulovlige ekperimenter og kloning lykkes det Richard at bringe Adam tilbage. Men selv om den klonede dreng ligner Adam på en prik, bliver det snart klart for forældrene, at han er anderledes end sit forlæg. Meget anderledes.