Gyserskuespiller Vincent Price spiller på en måde sig selv her. Han er skuespiller i Shakespeare-genren, med det herlige navn Edward Lionheart, men er godt sur over, at kritikerne overser ham gang på gang. Han får heller ikke en pris, han så inderligt har håbet på. Efter et forgæves selvmordsforsøg i Themsen, hvor han hales op af en flok vagabonder, tager Edward sig sammen og går i lag med at hævne sig på de uforstandige kritikere.

14 år efter at have lavet en film om sin rejse gennem USA risikerer Borat liv og lemmer, når han vender tilbage til USA med sin unge datter og afslører mere om kulturen, COVID-19-pandemien og det politiske valg.

To skrappe fyre mødes, da en mafia-problemløser, sendes fra Chicago til Kansas for at opkræve en gæld hos en ledende medarbejder på et slagteri. Historien er spækket med vold og kontante afklapsninger og fokuserer desuden på hvid slavehandel, nærmere betegnet unge kvinder, der sælges på auktion, som var de kvæg.

Laurel Ayres er en talentfuld børsmægler, men desværre kan hun ikke blive forfremmet, fordi hun er en kvinde og bosserne forstokkede. I stedet laver hun sit eget mæglerfirma, men succesen kommer først, da hun opfinder den mandlige partner Robert S. Cutty. Nu vil alle pludselig gerne gøre forretninger, men Laurel får selvfølgelig et stort problem, da hele Wall Street vil møde Cutty. Laurel må klæde sig ud som mand, men er det nu også en god idé? © Scope

Harry er den sidste generation af The Crumbs, der er kendte og ekstremt dygtige detektiver. Desværre synes talentet at have svigtet hos Harry. Heldigvis får Harry en rolle at spille i hans chef Elliot Draisons ondsindede plan, der blandt andet indbefatter en dum detektiv. Med Harry på sagen tror Elliot, at alt vil gå efter planen. Men på trods af de gode odds synes det ikke at ville gå, som Elliot forventer.

Michael Zane og Thomas Murphy leder en broget forsamling af hærdede forbrydere som slår sig sammen for at gennemføre et kæmpe kup ved Den Internationale Elvis Kongres i Las Vegas. Forklædte som Elviskloner skulle det være let at blande sig i mængden. Samtidig har banden iklædt sig ikke så lidt skydevåben, ammunition og sprængstof – faktisk rigeligt til jævne et helt Casino med jorden. Alligevel må de i allersidste minut indse, at planen er ved at gå helt, helt galt.

Om en 27-årig børsmægler der rager uklar med en af sine kunder - en mafialeder - og derfor vælger at gemme sig langt ude på landet. Her skifter han identitet og lader sig indskrive i den lokale high-school. Det er dog ikke helt nemt at være en troværdig 17-årig, når man faktisk er en erfaren 27-årig.

Pantefogeden er endnu en gang på besøg hos Anderssons Båtvarv . Men denne gang er det roligt, mener Janne Andersson . De sidste bådmotorer til Italien er leverede. Når betalingen vel er i havn, er værftet gældsfrit. Datteren Petra kører turister i en gammel ångchalup på Göta Kanal i Hajstorp mens hun fortæller myten om kanalbyggeren Baltzar von Platens hemmelighed. Alt synes at være fred og glæde hos Andersson. Men så slår den italienske mafia til. Der kommer ingen penge.