En sydkoreansk husmor anholdes i Paris-lufthavnen Orly med en kuffert fuld af kokain. Hun er blevet narret af en ven, men politiet tror ikke på hendes historie. Den unge kvinde sendes i fængsel på den fransk-caribiske ø Martinique - mere end 12.000 km hjemmefra. Nu starter en lang og desperat kamp for at få hul igennem til myndighederne, så hun kan vende hjem.

En tegnefilm om den lille dreng Champion, der bor hos sin bedstemor Madame Souza. Han keder sig frygteligt, indtil Madame Souza opdager, at han er allermest lykkelig, når han sidder på en cykel. Så får Champion lov at bruge al sin tid på cykling og træner rigtig hårdt. Til sidst er han parat til at deltage i det verdensberømte Tour de France-cykelløb.

Familien Kadam flytter fra Indien til en sydfransk landsby. Her åbner de et indisk spisested - lige over for madame Mallory's Michelin-stjernede, klassisk franske restaurant. Det skaber røg i køkkenet, for den snobbede madame Mallory har svært ved at tolerere de farverige, støjende konkurrenter. Men måske kan madame Mallory i virkeligheden lære noget af det krydrede indiske køkken?

D'Artagnan er blevet en usædvanlig kæk musketer takket være sin tidligere indsats. Imens truer storpolitikken med at ødelægge idyllen, og D'Artagnan og hans venner må igen lægge sig ud med den grå Eminence for at redde dagen, dronningens ære og Frankrigs fremtid.