I Monaco-grandprixet er den amerikanske formel 1-kører Pete Aron skyld i et uheld, der sender briten Scott Stoddard på hospitalet. Aron fyres fra sit hold, men får en ny chance hos den japanske industrialist Yamura. Stoddard gør også comeback, alt imens hans forsmåede kone hygger sig med Aron. Den charmerende, franske veteran Sarti og den italienske hanekylling Barlini kæmper ligeledes om VM-titlen.

Den 17-årige Veronica står en dag med en positiv graviditetstest i hånden, og den lovende college-fremtid, hun har i sigte, synes med et trylleslag at være i fare. At få en abort, når man er under 18, uden at ens forældre finder ud af det, er en kompliceret affære, så Veronica søger hjælp hos eks-veninden, Bailey. Til trods for uoverenstemmelser og uløste konflikter tager de to unge kvinder på en tre-dages roadtrip til New Mexico, og undervejs finder de ud af, at et af de vigtigste valg i livet er at vælge de rigtige venner.

Det er ingen hemmelighed, at Steve McQueen var dygtig bag et bilrat, hvilket man også kunne se i filmen Bullitt fra 1968, så hovedrollen i Le Mans var nærmest skræddersyet til den fartglade skuespiller. Han udførte da også selv de fleste manøvrer i denne ultimative film om racerkørsel. McQueen spiller den amerikanske racerkører Michael Delaney, der vender tilbage til Frankrig for at deltage i Le Mans, som næsten kostede ham hans liv året før. Samtidig forelsker han sig i enken til en tidligere kollega, der døde i selvsamme ulykke.

Cole kører stock-car, og det er han god til. For at blive endnu bedre kommer han under veteranen Harrys vinger, men det forhindrer ikke Cole i at blive alvorligt skadet. Under indlæggelsen møder han heldigvis lægen Calire, der er rigtig sød og dejlig. Så Cole får hurtig appetit på livet igen og bliver klar til at vende tilbage til banen, hvor han skal vise, om han kan vinde turneringen.

Løst baseret på den sande livshistorie om Wendell Scott, den første afroamerikanske NASCAR-racevinder.

Det slår gnister, da den sexede racerkører Bibi møder gangsteren Gigi, og Bibi tror på Gigi, da han fortæller, at han lever af at importere og eksportere luksusbiler. Det er imidlertid langt fra sandheden. For Gigi og hans barndomsvenner fra børnehjemmet begår det ene minutiøst planlagte kup efter det andet. Forelskelsen i Bibi giver Gigi lyst til at droppe foretagendet, men da er det allerede alt for sent.

I dette drama af Sidney Pollack spiller Al Pacino en amerikansk racerkører med et stort og ufølsomt ego. Han er vant til at vinde stort set alt, han deltager i, og gør det med en indforstået selvfølgelighed. Men da han kommer tæt på en ulykke, der slår en af hans holdkammerater ihjel og alvorligt sårer en konkurrent, føler han for første gang dødens nærhed og bliver usikker. Ydermere møder han den impulsive Lillian (Marthe Keller), som lider af en fatal sygdom.

Henry Whipple (Dennis Quaid) er en af de mænd, der har styr på det hele. Han er en landmand med succes, der sælger frø til egnens andre landbrug. Konen er skøn og bakker ham loyalt op i alle hans beslutninger, og hans to sønner er sunde og raske. Den slags held i sprøjten må dog have en ende, og Henry bliver ramt af pludselig modgang. Han tages i at have snydt og "vasket korn", så firmaet, der har patent på kornet, sagsøger ham for kontraktbrud, og pludselig står Henry over for at miste det hele. Hans facade krakelerer og samtidig falder familien langsomt fra hinanden.