Llewelyn er på jagt, da han bliver vidne til et narkoopgør. Ingen overlever, og Llewelyn ser sit snit til at gafle en taske med to millioner dollars. Det sætter gang i en blodig voldsspiral. En iskold morder er på jagt efter pengene, og mens den lokale sherif forsøger at bremse volden, sporer morderen sig ind på Llewelyn. Coen-brødrenes intense thriller modtog fire Oscars, deriblandt for bedste film og bedste instruktion.
Den succesrige, homoseksuelle advokat Andrew Beckett bliver fyret af et prestigefyldt advokatfirma på trods af, at han netop er blevet forfremmet. Cheferne begrunder fyringen med, at han er inkompetent. Imidlertid er han sikker på, at den virkelige årsag er, at de har opdaget, at han har aids, og han sagsøger derfor firmaet for diskrimination.
Josey Aimes forlader sin mand og flytter til det kolde, trøstesløse North Minnesota for at være tættere på sine forældre. Det er hårde tider, og Josey har svært ved at forsøge sig selv og sine børn ved at være frisør eller servitrice. Derfor søger hun job i den lokale mine, hvor hendes far allerede arbejder. Der er kun få kvinder ansat i minen, og de må finde sig i at blive mobbet og chikaneret dagligt. De mandlige ansatte behandler dem som skidt, og ledelsen lader som ingenting. Det vil Josey ikke finde sig i. Hun beslutter sig for at tage kampen op mod systemet, men hun møder en kold skulder fra sin far og fra resten af lokalsamfundet.
En uregerlig klasse af begavede og charmerende teenagedrenge bliver undervist af to excentriske og innovative lærere, mens deres rektor presser på for, at de alle skal blive optaget på Oxford eller Cambridge.
Charlie Wilson, playboy og kongresmedlem, rotter sig sammen med den stenrige Joanne Herring og CIA-agenten Gust Avrakoto. Sammen begynder de at rejse penge til finansiering af hemmelige militære missioner mod den russiske besættelsesmagt i Afghanistan. Takket være deres arbejde bliver det muligt for frihedskæmperne af holde stand mod den mægtige russiske hær, men trekløverets ihærdige arbejde har nogle uforudsete effekter på lidt længere sigt.
En helt almindelig amerikansk teenager ville sandsynligvis aldrig have fattet mistanke til den ældre herre med den tyske accent, der boede ved siden af. Men Todd er heller ikke helt almindelig. For det første er han ekstremt begavet. For det andet er han dybt interesseret i nazismen i almindelighed... og ondskaben i koncentrationslejrenene i særdeleshed. Nogle ville sige betsat. Det er derfor han genkender den pæne ældre nabo... Kurt Dussander, en af de grusomste nazistiske bødler under anden verdenskrig. Men i stedet for at gå til politiet gør Todd noget helt andet; han går til Dussander. Todd vil have privatundervisning.