Andrei Tarkovskys mesterværk Vandringsmanden fra 1979 er en af Ruslands allerstørste science fiction-film. Den er blevet kaldt Tarkovskijs mest pessimistiske vision af verden, men det er også hans måske mest tilgængelige film, åben for allehånde fortolkninger. Løst baseret på en roman af forfatterne Arkady og Boris Strugatsky er det en filosofisk fabel om en videnskabsmand og forfatter, der følger en såkaldt stalker ind i det forbudte territorium kaldet Zonen, som staten har afspærret, og hvor rygtet vil vide, at mennesker kan få deres inderste ønsker opfyldt. Turen gennem militære kontrolposter og obskure farer bliver en rejse ind i en anden verden, hvor Tarkovsky lader virkeligheden vige for abstrakte billeder og livsanskuelser med en overrumplende originalitet.
Buttercup er valgt som brud til Prins Humperdinck, men hun sørger stadigt over hendes sande kærlighed, som blev dræbt for år tilbage af piraten Roberts. Pludseligt bliver hun kidnappet af banditterne Vizzini, Fezzik og Montaya, men i deres hæle er også piraten Roberts, og efter dem alle er prinsen og hans håndlanger Grev Rugen, og alle har de deres egne mystiske motiver.
Jason Bourne, der er blevet reddet med to kugler i ryggen, har fået totalt hukkommelsestab. Det går snart op for ham, at han bliver nødt til at finde ud af, hvem han er for at overleve. Han jages af mordere i et kapløb med tiden, samtidig opdager Bourne hurtigt, at han også har et udpræget dræberinstinkt.
Universets fire mest lusede astronauter er på opdagelse langt ude i rummet. Der har de svævet rundt alt for længe med en blind maskot, skibets døde kaptajn og country musik som eneste selskab. Deres opgave er at sprænge politisk ustabile planeter med hjælp fra en selvtænkende supersensitiv bombe. Et relativt meningsløst rutinejob, som vil få hvem som helst til at blive sindssyg af kedsommelighed og det er præcis, hvad besætningen er ved at blive. Hvad der er endnu mere urovækkende er at bombe nr. 20 begynder at tro den er Gud. En opdagelse som virkelig bogstavelig talt får den til at eksplodere af glæde - sammen med hele rumskibet.
Bondedrengen Eragon lever et stille liv i Alagaesia, indtil han finder mystisk dinosauræg. Det bliver starten på et eventyr, hvor Eragon opdager at skæbnen har udvalgt ham til at forsvare landet mod den onde konge. Og så er det jo bare med at komme i gang, også selvom opgaven virker uoverkommelig og helt sikkert er rigtig farlig.