Filmen handler om den unge Manolo, der er splittet mellem familiens forventninger og hans egne drømme. Før han når at beslutte sig, sendes han ud på en utrolig rejse, der går gennem tre fantastiske verdener fyldt med farer og udfordringer. Filmen præsenterer et moderne twist på masser af popmusik og opfordrer os til at fejre fortiden samtidig med, at vi glæder os til fremtiden.
Hvad gør man, når man har et smukt hus, to skønne unger og et kuldsejlet ægteskab? Hvis man er Val Edwards (Deborah Kerr), som dødkeder sig, bytter man sin snerpede husbond Dan (Frank Sinatra) ud med hans bedste ven, den livlige ungkarl Ernie (Dean Martin) – så skal det nok slå gnister. Morskaben begynder, da familien Edwards tager på en fornyet bryllupsrejse til Mexico og ender i kløerne på advokaten Romero, som har specialiseret sig i lynskilsmisser og lynægteskaber. Før de ved af det, er alle blevet separerede, genforenede og forvirrede. Dan har den rette indstilling: "Vi havde et dårligt ægteskab," siger han. "Lad os få en god skilsmisse!" I denne romantiske komedie får "Ol’ Blue Eyes" selskab af sine hyppige medsammensvorne Dean Martin, Cesar Romero og Tony Bill samt datteren Nancy Sinatra og Deborah Kerr, som han spillede sammen med i Herfra til Evigheden.