Vincent og Jules er håndlangere for gangsterbossen Marcellus Wallace. Deres job består hovedsageligt i at ordne folk, som har brudt deres aftaler med Wallace, og skrabe hans penge ind. Men på deres færden rundt i L.A. støder de på flere uforudsete begivenheder. De oplever Guds indgriben, et splattet lig i deres bil og at blive røvet af et tyvepar, vi kun kender under navnene Pumpkin og Honey Bunny. Ved siden af skal Vincent tage Wallace’ kone Mia ud på en tur i byen, hvilket viser sig ikke at være en helt simpel opgave. Senere støder de to lejemordere også på Butch Coolidge, en bokser, der, i en fixet boksekamp, kommer til at træde deres chef Wallace over tæerne. Dermed er Coolidge på spanden, men alt kan ske - og gør det! Som et puslespil fortælles to heftige dages begivenheder, og først til sidst falder alle brikkerne på plads og afslutter Pulp Fictions mange handlingstråde.

Robert De Niro er en topprofessionel forbryder , der ikke lader sig binde af noget, han ikke kan skride fra på 30 sekunder! Al Pacino er kriminalinspektør i L.A. og totalt besat af sit job. Hans tredje ægteskab hænger i laser! - De to tørner sammen med et brag i en forrygende fortælling om forbrydelse og besættelse...

Los Angeles. Jake Hoyt er nyuddannet politimand og ivrig efter at arbejde for narkoafdelingens eltitegruppe, der ledes af den erfarne Alonzo Harris. Harris tilbyder Hoyt, at han kan komme med på patrulje en enkelt dag og vise, at han dur til noget. I løbet af dagen bliver Hoyt klar over, at Harris har fortolker loven på sin egen måde. Mens Hoyt kæmper med sin samvittighed, får han mistanke om, at han i virkeligheden skal bruges som offer i en kompliceret komplot.

Harry Callahan er betjent i 70'erne San Francisco. Iklædt et grimt jakkesæt, stålsat vilje og en rigtig stor revolver sætte han alle samfundsfjentlige elementer godt og grundigt på plads med præcisionsskydning og iskolde bemærkninger.

Lydteknikeren Jack er i gang med at optage reallyd til en lavbudget-gyserfilm, da han får et voldsomt biluheld med på båndet. Men var det et dæk, der eksploderede - eller var det et skud?

En gangsterchef i London søger at drage den amerikanske mafia ind i et samarbejde. For at undersøge forholdene sendes en mafiamand til London, hvor så helvede bryder løs.

Nick Hume er en velfriseret forsikringsagent fra et velfriseret forstadskvarter. Indtil den dag hans søn bliver det tilfældige offer for et voldeligt banderøveri. Nick overværer drabet, men beviserne i sagen mangler, og snart må han se sin søns morder gå fuldstændig fri af straf. Frifindelsen forvandler Nick fra en flink familiefar til en blodtørstig hævner. Men med blodhævnen har Nick underskrevet sin egen dødsdom. Og nu må han ene mand kæmpe krigen mod den brutale gadebande.

Narkobetjentene Nick og Henry bliver sat til at opklare mordet på en kollega. Nick er lige blevet far, og konen synes bestemt ikke om hans farlige arbejde blandt samfundet værste udskud. Drevet af sin egen samvittighed bevæger Nick sig alligevel længere og længere ned i underverdenen i jagten på morderen. Helt derned hvor intet er sort og hvidt.

Langt ude på landet i Californien driver den græske immigrant Nick Papadakis (John Colicos) en lille café sammen med sin smukke og yngre kone Cora (Jessica Lange). Cora er træt af sine ægtemand og ville ønske, at hun kunne drive stedet alene. Da den charmerende laps Frank Chambers (Jack Nicholson) dukker op, starter de to en affære og lægger en plan for fremtiden - en fremtid uden Nick. Historien er filmet flere gange, dels i Hollywood, dels i andre lande.

Benhårde Texas Ranger Jack Benteen går på jagt efter sin tidligere barndomsven Cash, der er en af områdets største narkobaroner. Jacks kæreste er Cashs tidligere elskerinde, men livet var sjovere på den forkerte side af loven. Så da forbryderen vil lægge en fælde for politimanden melder hun sig frivilligt. Samtidig er CIA begyndt at interessere sig for Cash.

Politibetjenten Terence McDonagh (Nicolas Cage) er lige så dedikeret til sit job, som han er til at score dope, mens han balancerer på begge sider af loven. Han flasher ivrigt både politiskilt og pistol, når der er noget han vil have. Efter orkanen Katrina, ryger Terence endnu længere ud i sit misbrug, men med stærk intuition og fuldstændig blottet for frygt regerer han med både autoritet og ligegyldighed i den ruinerede by New Orleans. Hans liv kompliceres yderligere af den prostituerede Frankie, og sammen synker de ned i en verden af begær og drifter.

Jack Friar (Samuel L. Jackson) er en dreven storby-detektiv, der kan lugte ballade på flere kilometers afstand. Men hans indbyggede alarm svigter, da han intetanende vader ind i en bank midt i et røveri. Fanget! Mens banden højlydt skændes om hvorvidt strømer-svinet gør bedst gavn som levende gidsel eller som afskrækkende lig, arbejder Friars hjerne på højtryk. Den ubekendte faktor er hans fangevogter. Hun ser forresten forbandet godt ud, indrømmer han modstræbende over for sig selv. Sig mig? sidder tøsen ikke der og flirter med ham? Åbenlyst og skamløst. Men Friar er trods alt for rutineret til at bide på maddingen i form at hendes lokkende krop og tasken med de mange dollars. Det burde han i hvert fald være...