Kresten lever i Københavns yuppie-cirkler med udsigt til en strålende karriere, lige indtil han på sin bryllupsnat ringes op fra Lolland og modtager meddelelsen om sin fars død. Han har svært ved at forklare sig over for sin kone Claire, da han har bildt alle ind, at han ingen familie har. Det bliver ikke nemmere for Kresten, da han genser den fædrende, totalt nedrakkede gård og møder sin ældre, tilbagestående bror Rud, der er ensom, forsumpet og ude af stand til at klare sig selv.

Den 16-årige Poppy bor i Los Angeles og er en forkælet møgunge af værste skuffe. For at sætte lidt skik på pigen sender hendes far hende på en engelsk kostskole, der prioriterer disciplin højt. Her må Poppy se i øjnene, at det kan være nødvendigt at indordne sig og ikke altid tænke udelukkende på sig selv. Men derfor kan man jo godt lave lidt fis og ballade en gang imellem.

En snobbet, arrogant og forkælet ung fyr lærer noget om livets sande værdier under en biltur gennem USA sammen med sin mors nye kæreste, der er jordnær solid og alt andet end arrogant og forkælet.

Da Shreks frø-svigerfar pludselig går bort, begiver Shrek sig ud på endnu et stormfuldt eventyr med Æsel og Den Bestøvlede Kat for at finde den rette arving til tronne. Alle de elskede figurer er tilbage sammen med den magiske, misforståede Merlin, en kejtet Arthur, et enormt opbud af prinsesser og andre overraskende nytilkomne. Ingen kan som Shrek fortælle et eventyr, hvor alle ler lykkeligt til deres dages ende!

Anna går meget op i sit arbejde som kostumedesigner og forsøger at gå så lidt op i kærlighed og romantik som muligt! Hun er nemlig bange for at blive såret, og løsningen er at være fri og uafhængig. Sammen med sin nye lejer, den festlige Camilla, går hun i byen og har flygtige, uforpligtende forhold til mænd - men så dukker den store kærlighed eks-kæresten Johan op. Og han er klar til at forsøge igen.