London omkring år 1900: Den stive, aristokratiske Horatio Fisk (Peter O’Toole) har et distanceret forhold til sin noget mere varmblodede søn, Henslowe, (Jeremy Northam). En dag møder sønnen præsten Dean Spanley (Sam Neill), som ud over kirken har endnu en passion: Tokaj-vin. Spanley tror på reinkarnation, og det viser sig, at når han får et par glas af den søde vin, bliver han hensat til minderne fra sit forrige liv – et liv som hunden Wag, en victoriansk Spaniel. Dette morer Henslowe, som inviterer præsten hjem adskillige gange og med rund hånd hælder de dyre dråber i hans glas.

Da hunden Max' ejer Katie bliver gift og får et barn, bliver Max' liv vendt på hovedet, og i overbeskyttende nervøsitet for barnets liv tager han med den lille familie på landferie. Her møder Max den ældre hyrdehund Rooster, som instruerer ham i at styre hans frygt, hvilket viser sig at komme Max til gode, da han kommer hjem igen: Han og de andre kæledyr må nemlig ud og redde en hvid tiger.

Med hjælp fra nye venner er dette spændende eventyr ét lille skridt for hunden, og ét kæmpe spring for hundeheden. Med fuld fart frem og udenom asteroiderne, skal Buddierne og deres to nye venner, Spudnik og Pondusa, finde mod og være opfi ndsomme når de planlægger at rejse tur/retur til månen. Er de mon lavet af det rette stof? Fuld af intergalaktisk action og hjertevarme, er Space Buddies også en historie om teamwork og loyalitet, og om at følge sine drømme. Hele familien vil more sig i selskab med Buddierne igen og igen.

De er tre veninder i en voksen alder, handlekraftige singlepiger med styr på karrieren. Charmerende Kate, rektor på en pigeskole. Rapkæftede gynækolog-Molly. Moderlige Janine, der er politichef. Ingen af dem har mødt drømmefyren endnu. Men de leder. De har et fast ritual med at mødes en aften om ugen over et par seriøse gin og tonic'er og en gang inderlig tøsesnak, hvor bl.a. ugens mandeoplevelser bliver taget under kærlig behandling. Men en aften falder bomben. Kate har mødt Mr. Right! Ungt kød, 25 år gammel, en rigtig præmietyr - og hun er fuldstændig skruphamrende løsslupent forgabt o ham. Medsøstrene hvæsser misundeligt de skarpe kløer og indleder en smæde-kampagne for at få deres "tabte" veninde tilbage...

The Darwin Awards er en pris, som hvert år gives til ubegavede, afdøde personer, der gennem selvforskyldte ulykker har slået sig selv ihjel på de mest tåbelige måder. Kriminalbetjenten Michael Burrows bliver fyret fra sit job, da han på pinlig vis lader en forbryder slippe væk. Optaget af fænomenet The Darwin Awards får han ideen om at sætte meget ubegavede mennesker i system, med det formål at kunne spare forsikringsselskaber enorme summer i livsforsikringer. Sammen med forsikringsagenten Siri tager han af sted for at opsøge USA’s dummeste mennesker og finde ud af, hvad disse tåber har til fælles.

Beary Barrington, Bjørnebandets største fan bor hos sin alt for menneskelige familie. Da han løber væk for at finde Country Bear Hall og sine helte, opdager han, at stedet, der gjorde dem berømte, skal lukke. Beary krydser floden og skoven for at samle bandet til en sidste koncert for at redde salen. På vejen lærer Beary, at den sande familie består af de folk, der elsker dig højest.