Det er en stor dag på Kongesletten da løveungen Simba bliver født. En dag skal han overtage sin fars, Mufasas trone, og være „Løvernes konge“! Alle jubler undtagen Scar, Mufasas lumske bror, som gerne selv vil overtage tronen. Tiden går og den nysgerrige Simba skal først lære at tage det ansvar, som følger med når man ska være konge. Han følger sin far, får kloge råd af bavianen Rafiki og leger med kammeraten Nala. Men en dag sker det, der ikke må ske. Mufasa er pludselig væk - og inden nogen ved af det, har Scar overtaget tronen! Simba tvinges til at flygte og langt borte fra sin familie møder han Timon og Pumba, som straks bliver hans nye venner. Men en dag vender Simba tilbage til Kongesletten for at genindtage sin plads som den rigtige løvekonge...

I håb om at undslippe ødelæggelse af menneskelige udviklere og redde deres samfund, søger en koloni af kaniner, ledet af Hazel og Fiver, efter et sikkert sted at oprette et nyt kaninbo.

En gruppe kommandosoldater deltager i en hemmelig operation i den afrikanske jungle. Efterfølgende lader CIA deres fly styrte ned for at slette alle spor. Kun en enkelt agent (Jackie Chan) overlever, men han kan ikke huske, hvem han selv er. Desværre bliver han genkendt af en fyr fra CIA og må efterfølgende forsøge at undslippe diverse lejemordere, alt imens han forsøger at opklare gåden om sin egen identitet.

"Jeg hedder Mikkel, hvad hedder du?" Da ræveugen Mikkel møder hundehvalpen Mads, bliver de gode kammerater med det samme og laver en masse ballade! Men en skønne dag tager Mads afsted med sin herre, fordi han skal lære at være en jagthund. Et år senere kommer han tilbage til gården som en fuldvoksen vagthund. Mikkel bor der endnu, men er de stadig venner? Mads har jo lært at fange alle slags dyr - også ræve. Kunne Mads virkelig finde på at jagte sin bedste ven Mikkel? Følg med i den spændende og sjove fortælling omg Mads og Mikkel, og så får du at se, om venskabets bånd er stærk nok!

Tag med på et spændende eventyr til havets bund – i Disneys Atlantis! Milo Thatchs eneste ønske er at finde byen Atlantis, som ifølge historien forsvandt sporløst i havets dyb. Den stenrige professor Whitmore har den samme drøm og inden Milo ved af det, er han på vej ud på sit livs eventyr. Med på ekspeditionen er den seje Kaptajn Rourke, den gale geolog Moliere, dynamitspecialisten Vince og så Cookie – kokken med verdens ulækreste mad. I en ubåd dykker de ned mod havets bund. Pludselig støder de på et uhyre, som vogter vejen til Atlantis. Efter en hård kamp når de deres mål og opdager at byen findes! Milo møder den spændende prinsesse Kida, men opdager også at Rourke og de andre har en lumsk plan med i bagagen…

Her kan du se, hvordan den nysgerrige lille abe, der er vild med at gå på opdagelse, møder manden med den gule hat første gang og ender med at følge med ham til den store by.Peters nysgerrighed fører til en masse problemer – og sjov – for ham selv og hans nye menneskeven. Verdens mest drillesyge abe er ude af junglen, ude i byen og ude på nye eventyr! Peter Pedal er spækket med sjov, spænding og dejlige eventyr, som gang på gang får dig til at grine, så tårerne triller!!

Kan man forstille sig et bedre sted at starte en dokumentarfilm om surfing end Antarktis? Ikke hvis vi taler om surfende pingviner (og en enkelt kylling). Her møder vi i hvert fald Cody Maverick, der er træt af sit job som fiskesorterer, træt af at blive mobbet af sin storebror, træt af ikke at blive respekteret som det, han er: Verdens bedste surfer. Nu viser chancen sig endelig for at efterligne hans store idol Big Z og tage til surf-mesterskabet på Hawaii. Her møder han andre håbefulde unge surf-pingviner (og en enkelt kylling), der vil tage kampen op mod den regerende og temmelig usympatiske mester, Tank. Men Cody har meget at lære endnu. Om livet, om pigerne – især livredderen Lani – og om surfing. Tilfældet vil, at han støder ind i den udkoksede ekssurfer Geek, som måske kan vise ham vejen. Så er spørgsmålet bare, om han når det, inden det skal afgøres på bølgetoppen, hvem der er den bedste pingvin.

Jack har fået sin fede båd og sin Joan. Men Joan keder sig og betænker sig ikke da den stenrige sheik Omar inviterer hende til ørkenlandet. Jack bliver hjemme og surmuler, men da Joan kommer ud i noget snavs, kommer han selvfølgelig til undsætning

Om dagen lader New York Zoo til at være en helt almindelig zoologisk have. Men om aftenen, når dørene lukkes, overtager løven Samson og hans søn Rune, koalaen Niller, giraffen Birgit, slangen Lasse og alle de andre dyr, hele haven! Løveungen Rune trives med sine venner, men drømmer om at få lov til at opleve den rigtige vilde jungle, som hans far har fortalt så meget om. Og en dag havner han ved en fejltagelse i en container, der skal til Afrika! Vennerne gør sig hurtigt klar til en redningsaktion, der går gennem New Yorks storbyjungle og hele vejen til Afrikas savanne, hvor deres livs vildeste eventyr begynder! Helt Vildt er Disneys Klassiker nr. 46 og den byder på suveræn animation og masser af gode grin for hele familien!

Allan Quatermain bliver hyret af den skønne Jessie Huston til at finde hendes far, som er opdagelsesrejsende i Afrika. Quatermain må kæmpe mod kannibaler, en jungle fuld af farlige dyr og problemerne med den viljestærke kvinde, som hyrede ham. Men da Quatermain og Huston nærmer sig stedet, hvor hendes far sidst blev set – de legendariske Kong Salomons Miner – møder de mere fare og åndeløs spænding…end de havde håbet på!