Harry Callahan er betjent i 70'erne San Francisco. Iklædt et grimt jakkesæt, stålsat vilje og en rigtig stor revolver sætte han alle samfundsfjentlige elementer godt og grundigt på plads med præcisionsskydning og iskolde bemærkninger.

Men in Black følger agenterne K (Tommy Lee Jones) og J (Will Smith), der arbejder for en tophemmelig organisation, som har til opgave at overvåge alle rumvæseners aktiviteter på Jorden. De to sortklædte mænd havner midt i et livsfarligt plot, der er udtænkt af en intergalaktisk terrorist (Vincent D’Onofrio), som er ankommet til Jorden for at snigmyrde to ambassadører fra modstødende galakser. K og J’s opgave går ganske enkelt ud på at fange rumskurken og forhindre verdens undergang. Og det er venstrehåndsarbejde for de to mænd i sort.

Politimanden Frank Bullitt er under hårdt pres. Han har fået til opgave at beskytte et hovedvidne, som er en kendt gangster, der har stjålet flere millioner fra mafiaen. Da vidnet bliver dræbt, øges presset på Bullitt, som nu også har politikerne på nakken. Bullitt har nu 24 timer til at opklare mordet, inden han selv bliver likvideret af mafiaen.

Han er byens bedste flugtbilschauffør. Og han jages af byens bedste politimand. Chaufføren kaster sig ud i et nyt lyssky job, mens politimanden ligger på lur efter ham. Men chaufføren er et skridt foran. Han hyrer en mystisk ung kvinde til at lede politimanden på afveje. Frustreret lægger politimanden en fælde. Kan han endelig få chaufføren ned med nakken?

I løbet af én nat rammes hele jordens befolkning af en uforklarlig og dødelig virus – men ingen dør helt! Levende døde, drevet af en umættelig sult efter friskt kød, jagter nu de få tilbageblevne. En lille gruppe overlevende søger tilflugt i et af det 20’ende århundredes fæstninger - et forladt indkøbscenter. En stadigt voksende hær af zombier kæmper utrætteligt for at komme ind i centret, og de overlevende må nu både kæmpe mod zombierne, hinanden og deres egen frygt i håb om at forblive i live, eller vigtigere endnu, at forblive mennesker!

Da den kinesiske konsuls 11-årige datter kidnappes, bliver detektiven Lee hentet fra Hong Kong til Los Angeles for at opklare sagen. FBI mener derimod ikke at Lee kan gavne eftersøgningen, og de ansætter politimanden James Carter til at holde Lee på afstand. Efter at have set hinanden an, bliver Lee og James et effektivt makkerpar, og sammen sætter de alt ind på at redde konsulens datter.

Engang var Jason Nesmith, Gwen DeMarco og Alexander Duane ordensbetjente i en intergalaktisk patrulje i tv-serien Galaxy Quest. Tyve år senere vises serien stadig på tv, og den bliver opfanget på en planet i et andet solsystem af en folk oprørere, der er ikke ved, at der blot er tale om fiktion. Rumvæsenerne rejser til jorden, og inden de afdankede tv-stjerner ser sig om, er de hyret til en rigtig redningsmission i rummet.

Hele jorden er i alvorlig fare for udslettelse, da en masse fjendtligsindede rumvæsener begynder at pulverisere den ene storby efter den anden. Jagerpiloten Steven (Will Smith), Computerteknikeren David (Jeff Goldblum) og selve den amerikanske præsident (Bill Pullman) er bare nogle af de personer, der forsøger at rede menneskeheden fra destruktion.

Efter at have røvet en masse penge fra en flok kinesere skal Porter og hans makker Val dele byttet, men Val vil hellere beholde det hele plus Porters kone, og Porter ender med et par kugler i ryggen. Han overlever selvfølgelig og nu starter hele hævnaktionen...it's payback time.

Tre unge veninder møder på en heftig bytur den mystiske Stuntman Mike. Han tilbyder en af deres veninder et lift i sin potente Dodge Challenger. Hun siger ja tak. Det skulle hun ikke have gjort! En hyldest til 1970'ernes spekulationsfilm af Quentin Tarantino.

Riggs og Murtaugh er på sporet af den tidligere politimand Jack Travis i en sag om stjålne våben, mens de forsøger at ryste den stadig lige utålelige Leo Getz af sig. Mens Murtaugh ser frem til sin snarlige pension, forsøger Riggs at holde op med at ryge, skyde fumlegængere og gøre indtryk på en kvindelig betjent, som er umulig at imponere. Dertil skal han bruge en pakke hundekiks og en lille håndfuld skudsår.

James Logan har lagt livet som Wolverine bag sig og lever et stille liv i Canada. Efter seks år forsøger hans tidligere chef Willliam Stryker at få ham tilbage i tjenesten. Først da Logans bror Creed dræber hans kæreste, vælger Logan igen at blive en del af mutant-slænget for at kunne få hævn. Snart erfarer han, at Stryker har holdt flere ting skjult, blandt andet detaljer om Logans afdøde kærestes identitet.

NASA mister under mystiske omstændigheder kontakten til den første bemandede Mars-ekspedition. Man sender en redningsmission afsted. Men på Mars er der nu dukket spor frem af det røde sand - spor af intelligent liv.

Doc slipper for at rådne op i et mexicansk fængsel, da gangsteren Jack befrier ham. Til gengæld skal Doc hjælpe med at røve en væddeløbsbane. OK tænker Doc men opdager efterhånden, at Jack har underholdt han kone på den mest intime måde og heller ikke er helt uskyldig i Docs fængsling. Kuppet lykkes, men så går det meste andet også galt.

Silver Surfer ligner et menneske i sølvtrikot til forveksling. Men en vigtig forskel er, at han ankommer fra det ydre rum på sit kosmiske surfboard for at forberede jordens undergang ved at sprede omfattende ødelæggelse, hvor end han kommer frem. Det må de Fantastiske 4 selvfølgelig sætte en stopper for. Også selvom det betyder endnu et opgør med deres drabelige dødsfjende Dr. Doom.