I 1630'erne myldrer Japan med såkaldte ronins - herreløse samuraier, som efter en lang fredstid har mistet deres arbejde. Den ensomme vandrer Hanshiro Tsugumo henvender sig til en feudalherre for at få lov at begå harakiri på et værdigt sted, men da feudalherren begynder at tale om en yngre samurai, der henvendte sig tidligere, tager alt en uventet drejning.
Under Anden Verdenskrig flygter den unge jøde Shosanna til Paris efter at have set sin familie blive henrettet af naziobersten Landa. Samtidig samler den hårdkogte løjtnant Aldo Raine en gruppe jødisk-amerikanske soldater, der skal føre guerillakrig mod nazisterne i Europa. Det bringer dem til sidst til Paris, hvor Shosanna er blevet biografejer med egne planer om hævn mod Landa, Hitler og resten af nazislænget.
Departures er en fortælling om ære og respekt og en hyldest til mennesket og livet. Den vandt Oscaren for Bedste udenlandske film fra 2008. Daigo er en passioneret cellist i et orkester, der netop er blevet opløst, og står nu uden job. Daigo beslutter sig for, sammen med sin kone, at rejse fra Tokyo og hjem til sin fødeby, hvor hans mor har efterladt ham et hus. Han vil søge arbejde og starte et nyt kapitel i sit liv. I avisen støder han på en stillingsannonce benævnt "sidste afgang" i den tro, der er tale om et rejsebureau. Han erfarer imidlertid, at stillingsbetegnelsen dækker over en ganske anden profession, bedemand. Daigo begynder at føle en stolthed i sit nye arbejde og sætter en ære i at gøre det til en perfektionistisk kunstart, hvor han fungerer som bindeled mellem den afdøde og de efterladte. Samtidig giver det ham mulighed for at reflektere over forholdet til sin egen familie, og hans cellospil åbner yderligere op for de indestængte følelser.
Efter sønnen i en familie dør, bliver forholdet mellem den bitre mor, den godmodige far og den skyldsplagede søn sat på en alvorlig prøve.
Den 13-årige Sasha har bestemt sig for at blive standupkomiker. Allerhelst vil hun have sin far til at le, fordi han græder i badet, når han tror, at ingen kan høre ham. I hjemmet vækker alt minder om mor, som ikke længere lever, og lige bag øjnene brænder de livsfarlige tårer. Men Sasha nægter at græde. I smug laver hun en liste over alle de ting, som hun er nødt til at gøre for at overleve sorgen: klippe sit hår af, holde op med at læse bøger, afvise verdens mest nuttede hundehvalp og fremfor alt blive en Comedy Queen.
For de utilpassede teenagere Hunter og Kevin er der kun én vej til succes: At hellige sig fuldt ud til metal. At vinde Battle of the Bands. At blive tilbedt som guder.
I 70'ernes Svannah er det ikke så kedeligt at være alterdreng, som det måske lyder. Francis og Tim arbejder nemlig på en satirisk tegneserie med dem selv om helte og lærerne som skurke. Men da den lækre nonne Assumpta opdager og beslaglægger serien, beslutter de to drenge at hævne sig. En beslutning der får alvorlige konsekvenser for dem alle.