D-dag er vel overstået, og de amerikanske tropper har situationen under kontrol. Menig Kelly fanger en tysk major, der afslører, at guld til en værdi af 16 millioner dollars befinder sig i en fransk bank bag fjendens linier. Under en tre dages orlov samler Kelly en lille gruppe af bindegale, men hårdføre soldater, der alle er fast besluttet på at få fingrene i de mange dejlige guldbarrer.

På en militærbase på Hawaii i 1941 kolliderer lidenskab og tragedie. Menig Prewitt er en ex-bokser, der manipuleres af sine ligemænd og overordnede. Hans ven Maggio prøver at hjælpe ham, men kæmper med sine egne problemer. Sergent Warden og Karen Holm spiller et farligt spil i en utilladelig kærlighedsaffære. Alles skæbner kulminerer under det japanske angreb på Pearl Harbor.

Livet er benhårdt og uretfærdigt for de engelske krigsfanger i den japanske fangelejr under 2. verdenskrig. Kun major Celliers protesterer åbenlyst mod den dårlige behandling. Det synes den japanske kaptajn Yonoi bestemt ikke om, men han må alligevel beundre Celliers for hans ukuelige vilje.

I et par måneder i sommeren 1940 raser en luftkrig over England. Tyskerne har fire gange så mange fly, og briterne mangler piloter. Det er en ulige kamp. Briterne har desperat brug for et mirakel og får det fra en helt uventet kant. "Aldrig har så mange skyldt så få så meget", udbrød Churchill efter den britiske sejr over Tyskland i luftkrigen over England.

Fransk politis cementhoved nr. 1, inspektør Clouseau, får til opgave at finde 'Den lyserøde Panter', en kostbar diamant, der er stjålet fra en mellemøstlig stat. Clouseau går til opgaven med en iver, der ikke helt står mål med hans evner.

Under Stillehavskrigen i 1942 stod de amerikanske og japanske flådestyrker over for hinanden ved øen Midway, hvor et vigtigt slag snart skulle stå. Flådens fly blev for første gang brugt i udstrakt grad og fik en afgørende betydning for krigens videre udfald. Filmen, der i forkortet form ofte kaldes Midway, er i store træk historisk korrekt. Som lidt kulør på historien er dog tilsat en opdigtet kærlighedshistorie om en amerikansk pilot og en hawaiiansk pige.

Det lykkedes banditten Cacopoulos at undslippe galgen efter at være blevet mål for falske anklager. Nu vil han have hævn. Undervejs "kommer han til" at stjæle "lidt" fra to tvivlsomme cowboys, Cat Stevens og Hutch Bessy. Efterfølgende bliver de rodet ind i Cacopoulos' hævntogt, der ender i en spillebule i Mississippi og involverer skuddueller og store pengesummer.

Buck Yuan den kiksede, dagdrømmende sælger, som efter at have forpurret et bankrøveri bliver kontaktet af en privatdetektiv, der fortæller ham, at han måske er den fortabte søn af en rig koreansk forretningsmand. Snart er han på vej ud på de eventyr, han drømte om.