Et eller andet sted i Europa befinder to søstre og en lille dreng sig på ferierejse. De forstår ikke et ord af sproget, varmen er kvælende, og uden for vinduet hersker der krigsstemning. De er blevet tvunget til at tage ophold på stedet, da den ene søster har pådraget sig en sygdom. De to er hinandens modsætninger, omend de begge er præget af mangel på kærlighed. Den lille dreng flygter fra den spændte atmosfære og går på opdagelsesrejse i hotellets korridorer.

William H. Macy spiller den kronisk uheldige Bernie, der er ansat i et større kasino under ledelse af den hårde, men gammeldags, Shelly (Alec Baldwin). Bernies job er simpelt: Få folks held til at vende. Og hvordan gør han så det? Jo, han går bare forbi dem. Denne mand er ganske enkelt så uheldig, at han blot skal passere et bord, og alle spillerne vil pludselig få dårlige kort. Men en dag sker der noget forunderligt. Cocktail-servitricen Natalie (Maria Bello) får øjnene op for stakkels, evigt uheldige Bernie, og de har en affære. Pludselig vender Bernies held, og nu vinder alle, hver gang Bernie går forbi dem! Det er jo ikke just noget, Shelly bryder sig om...

Under regeringstid af vikingerne, en mand fra en anden verden nødlander på Jorden, hvilket bringer med sig en fremmed rovdyr. Manden skal smelte sin avancerede teknologi med våben af vikingerne til at bekæmpe uhyret.

På vej hjem fra sin mormors begravelse opdager en træt Lisa Reisert til sin lettelse, at hun har fået plads ved siden af den charmerende unge mand, der bød på en drink i afgangshallen. Hun synes allerede, at hun kender ham, og han hende. Og det er ingen overdrivelse! Den tilsyneladende sympatiske Jackson er nemlig på en mission. Han har taget hendes far som gidsel for at tvinge Lisa til at foretage et kritisk telefonopkald til det hotel, hvor hun arbejder, så en vigtig politiker flytter til et andet hotelværelse, hvor han vil kunne rammes af et attentat. Flyet er i luften. Der er ingen steder Lisa kan flygte hen. Hun har ingen muligheder for at tilkalde hjælp, som ikke vil sætte enten hendes fars liv på spil eller samtlige passagerers. Hvis Jackson ikke ringer sit signal, bliver Lisas far myrdet.

De to søstre Rose og Maggie Feller er meget forskellige. Rose er den stille og diskrete type, der kæmper for at få en karriere i et advokatfirma, mens Maggie er en rigtig party-pige, der hele tiden skifter kærester og jobs. Da Maggie har en gevaldig nedtur, lader Rose hende flytte ind i sin lejlighed, men Rose svigter Maggie's tillid, og det ender med, at Rose smider hende ud igen. Nu skal der en bedstemor, som begge troede var død, til at bringe søstrene sammen igen.

Piloten Frank Towns, der arbejder for olie-selskabet Geodel, er netop gået i luften med sit C-119 fragtfly fuld af borebisser, der har været i Gobi ørkenen for at lukke et tørlagt oliefelt. Med kurs mod Beijing får Towns imidlertid problemer og flyet styrter, dybt inde i den stegende hede ørken. Og da borebisserne ikke er Guds bedste børn, vil ingen savne dem, så de skal ikke regne med at Geodel finansierer en redningsaktion. Towns og kollegerne må i stedet forsøge det umulige: At bygge et fly af resterne af det gamle, inden heden, tørken og de ubarmhjertige sandstorme gør det af med dem.

Danny Huston (X-Men Origins: Wolverine) og Matthew Goode (Watchmen) spiller hovedrollerne i dette intense undervandsdrama. Fire mænd får til opgave at tage ned til havets bund i en dykkerklokke for at reparere en olieledning. Et uvejr sætter dog deres støttefartøj ud af spillet, så pludselig er mændene fanget på 200 meters dybe. De er afskåret fra omverdenen, og de er stille og roligt ved at løbe tør for luft. Hvad nu?

En gruppe extreme sport fanatikere er ved at filme en reklamefilm på de snedækkede bjerge tæt på grænsen til det tidligere Jugoslavien. Ved et uheld kommer de til at filme en serbisk krigsforbryder/terrorist, der har skjult sig i bjergene. Nu må de bruge alle deres sportslige egenskaber til at slippe væk! Der er dømt snowboarding, sky diving og rafting med terrorister i hælene!