Harry er tilbage i sit femte år på Hogwarts, og selvom de foregående års hændelser var meget voldsomme, så er de færreste overbeviste om Voldemort's tilbagekomst. Specielt ikke ministeren for magi, Cornelius Fudge, der mener det hele er Dumbledore's skyld. Imens lægger mørke magter meget onde planer i kulissen, og igen er det op til Harry og hans venner at afværge katastrofen.

I en sydamerikansk flække er en blakket gruppe af kriminelle mænd beskæftiget med olieboring. Efter en brandulykke får fire af mændene tilbudt et velbetalt, men dødsensfarligt job. De skal køre to lastbiler fyldt med labil nitroglycerin igennem junglens uvejsomme terræn. Chancen for, at bilerne når frem, er forsvindende lille, men de fire mænd har alt at vinde og intet at tabe.

Under forfærdelige omstændigheder strander en ung teenager og hendes lillebror i den australske vildmark. At nå frem til civilisationen skal vise sig at blive en næsten uoverkommelig prøvelse. Heldigvis møder de en aborigin dreng, som beslutter sig for at hjælpe dem.

Green Goblin er knapt død, før en ny superskurke udfordrer vores alle sammens edderkop. I et fejlslagent fusionsforsøg får Peter Parkers idol, forskeren Otto Octavius, fire ekstra metalarme, der overtager hans forstand og gør ham til den gale dr. Octopus. Samtidig prøver Parker, alias Spider-Man, at få sit privatliv til at hænge sammen med kæreste, job og venner. Der bliver nok at se til.

Stardate: Det treogtyvende århundrede. De pensionerede Starfleet-officerer James T. Kirk, Montgomery Scott og Pavel Chekov er æresgæster ombord på det nyligt indviede Enterprise-B. Men en prøveflyvning tager en uventet drejning, da rumskibet løber på to fartøjer, som er fanget inde i Nexus - et mystisk energibånd. Under det farefulde redningsforsøg fejes Kaptajn Kirk ud i rummet. Syv årtier senere redder Kaptajn Jean-Luc Picard og besætningen på Enterprise-D en fysiker fra El Auria ved navn Soran. Hvad Picard ikke ved er, at Sorans morderiske planer indbefatter at Enterprise tilintetgøres og millioner mister livet. Nu findes Picards eneste håb for fremtiden inde i Nexus... og hos en legendarisk kaptajn fra fortiden.

Livet som hårdtslående eliteagent var ellers lagt på hylden. Men da hans gamle mentor bliver taget som gidsler, må kampsportseksperten Danny, genoptage sin brutale karriere. Og i et hæsblæsende ræs fra Australien til Paris, gennem London og Mellemøsten, må han ene mand nedkæmpe tre benhårde hitmen fra de britiske specialstyrker og ikke mindst deres udspekulerede leder.

David og Anansa Linderby er et lægeægtepar, som arbejder for WHO i Vestafrika. David er hvid, Anansa er sort, og en dag, da hun er taget på en svømmetur i en landsby, de begge besøger, bliver hun kidnappet af en gruppe slavehandlere, anført af den sleske Suleiman. For David bliver det begyndelsen på en storstilet jagt tværs over det afrikanske kontinent i en desperat søgen efter sin bortførte hustru.

Selvom drengen Ghost kommer fra det høje nord opdrager indianerne i Wampanoag-stammen ham som var han deres egen. Ghost vokser op og bliver en frygtindgydende kriger lige i rette tid til at forsvare stammen mod endnu en invasion af de grumme vikinger.

Unge Sean kommer i sit livs klemme, da han tilfældigvis kører motor cross på de Hawaii-veje, hvor den berygtede gangster Eddie Kim vælger at myrde en rig advokat! For Eddie har ikke i sinde at lade Sean sladre til politiet og derfor slipper gangsteren hundredevis af giftslanger løs på Seans flugtfly fra Hawaii. Og det er bestemt ikke nemt både at holde et fly i luften og undgå giftslangerne!

Da hans partner bliver dræbt i et baghold, siger undercover betjenten Sean Kane sin tjeneste hos politiets narkoafdeling op og begiver sig på egen hånd ud på et vanvittigt hævntogt mod en nådesløs narkoring. Gangsterbossen Morgan Canfield sætter sine bedste mænd på Kane, men ex-betjenten laver reglerne nu. Med fantastiske kampscener og et realistisk præg bliver filmen regnet som en af de hårdeste actionfilm med Chuck Norris i hovedrollen.

Porten mellem himlen og helvede er blevet brudt og livet efter er i ruiner. En gruppe nyankomne skal finde en måde at bringe tingene i orden, for at forhindre en evig kamp mellem det gode og det onde.