Ridderen Antonius Block vender tilbage fra et korstog til middelalderens pesthærgede Sverige. Ridderen er begyndt at tvivle på sin Gud, efterhånden som han møder stadig mere nød og elendighed på sin vej mod hjemmet. Pludselig står han øje til øje med Døden, der er kommet for at hente ham. Ved at udfordre Døden til et spil skak skaffer Antonius sig dog en frist, som han vil bruge til at søge et konkret tegn på Guds eksistens. Bergman's berømte drama modtog juryens pris ved filmfestivalen i Cannes.

Livet som nørdet teenager bliver ikke lettere af, at man bor i en vikingelandsby fuld af barske krigere. Hikkes far er da også svært skuffet over sin svagelige søn, så Hikke giver sig i lag med at finde på nye metoder til at fange drager på. Det lykkes ham at skyde en natskygge ned, men han får medlidenhed med det sårede kræ og indleder et forbudt venskab med den kloge, ildspyende skabning.

DOGVILLE handler om den smukke Grace, som er på flugt fra gangstere og ankommer til den lille isolerede bjergby Dogville. Med lidt hjælp og overtalelse fra byens forfatterspire Tom, tilbyder indbyggerne at skjule Grace, der til gengæld skal arbejde lidt hos alle i byen. Dapolititet starter en eftersøgning af Grace, kræver alle i byen, især mændene, sig langsomt bedre og bedre betalt for den risiko det er at skjule hende. Grace erfarer på grusomste vis, at den godhed hun har fundet i Dogville, må betragtes som relativ. Men Grace gemmer på en hemmelighed, der både bliver skæbnesvanger for hende selv, og ikke mindst for de gode borgere i Dogville…

Da krigskorrespondenten, Paul, vender hjem til sin søvnige barndomsby for at deltage i sin fars begravelse, mødes han af mistænksomhed og tvivl fra alle andre end den 16-årige Celia, som fascineres af historierne i Pauls liv. De indleder et intensivt venskab, og da hun pludselig forsvinder sporløst, peger alle spor mod Paul. Den apatiske by viser sig at gemme på flere hemmeligheder, end man er villig til at erkende, og Paul bliver konfronteret med sin fortid...

Frankrig år 1186. Den unge franske smed Balian bliver opsøgt af ridderen Godfrey, der fortæller, at han er Balians far. Sammen tager de til Jerusalem, hvor Godfrey har fået et stort landområde af kongen af Jerusalem. Da Godfrey dør, overtager Balian området og tjener kongen af Jerusalem, men katastrofen lurer i horisonten, da kongen er syg, og stridigheder mellem korsridderne er ved at sprænge den spinkle våbenhvile, som de kristne har med den frygtede arabiske leder Saladin.

Johannes og Pernille flytter med deres børn fra storbyen til Johannes' lille hjemby i det jyske. Her bor også den tidligere torturfange Alain fra Balkan, der er ved at genfinde troen på livet. Johannes' små-alkoholiske problembror Lars begynder også at tro på fremtiden, da han erfarer, at han skal være far. En dag kommer Lars ved et uheld til at køre en ældre dame ned og forsøger at kaste skylden på en anden...