Midnight Cowboy blev belønnet med Oscars for bedste film, bedste instruktør og bedste manuskript, og kan desuden prale af, at Dustin Hoffman, Jon Voigt og Sylvia Miles alle blev Oscar-nomineret for deres præstationer. Dustin Hoffman er uforglemmelig som "Ratso" Rizzo, en snyltende, snusket, ubetydelig bondefanger med store drømme. Jon Voigt er fantastisk som Joe Buck, den smukke, naivt charmerende "cowboy" fra Texas, som er overbevist om, at han kan frelse New Yorks mange kærlighedshungrende kvinder. Disse to personer finder sammen i denne stærke og følelsesladede film om menneskeskæbner i storbyens jungle.
I midten af 1800-tallet rejser en ung enke fra Skotland til New Zealand, hvor hun har aftalt giftermål med en mand, hun aldrig har set. Med sig har hun sin datter, lidt bagage - samt sit dyrebare klaver.
Cahulawassee floddalen i det nordlige Georgia er et af de sidste naturlige og uberørte områder, som snart vil ændre sig med den forestående opførelse af en dæmning på floden, hvilket igen vil oversvømme meget af den omgivende jord. Fire bymennesker fra Atlanta - Lewis, Ed, Bobby og Drew - beslutter at tage på en kanotur på floden, men det er kun Lewis og Ed, der i forvejen har erfaring med friluftsliv. De støder på et isoleret område, men forstår ikke helt omfanget af det, indtil de ankommer og ser hvad de mener er resultatet af flere generationers indavl. Turen tager en vild drejning da den udvikler sig til at være en kamp for overlevelse..
Den mislykkede skuespiller Andrew Largeman lever i en rus af beroligende piller. Da hans mor dør, stopper han misbruget og vender tilbage til sin fødeby. Skæbnen fører ham sammen med den farverige Sam, hvis positive energi snart får Andrew til at åbne sig for livet og for kærligheden.
Broderskab er en historie om farlig kærlighed og søgen efter identitet. Efter at være blevet vraget i militæret tiltrækkes Lars af det nynazistiske miljø, og ikke mindst af den jævnaldrende Jimmy. Der udvikler sig et skjult kærlighedsforhold mellem de to, men den slags sker ikke ustraffet i de kredse. Imidlertid er kærligheden og den erotiske tiltrækning så stærk, at de på trods af alle nynazistiske regler fortsætter deres eventyr.
Skipper Christopher Sheldon styrer skoleskibet "Albatros" med hård, men retfærdig hånd, og han får sin sag for, da han står til søs på en otte måneder lang sørejse sammen med 13 drenge, der skal lære at sejle og undervejs gå fra at være drenge til at blive mænd. Turen udvikler sig til en fantastisk oplevelse, hvor drengenes grænser bliver prøvet af - ikke mindst da skibet bliver ramt af en frygtelig storm, der på få minutter spreder død og ødelæggelse og dermed sætter de overlevendes mod, fjendskab og sammenhold på den ultimative prøve.
I en by i Maine åbner Leland Gaunt den lille butik 'Needful Things'. Her kan den handlende få præcis, hvad han eller hun begærer allermest. Men i stedet for betaling vil Leland have udført små uskyldige løjer. Snart udvikler situationen til et niveau, hvor lokalbefolkningen ligger krig med hinanden, mens den lede Leland sider og gnider sig i hænderne