En gruppe amerikanske turister ankommer til Paris, og en forvirret franskmand forsøger ihærdigt at overholde en aftale, uden held. For mange af os fremstår samfundet som en labyrint fuld af faldgruber. Således også for Hr. Hulot. Som en nysgerrig opdagelsesrejsende drager han til det mest moderne superkompleks i Paris. Et garanteret støvfrit miljø af plast og stålrør, komplet med flyveterminal, superluksushotel og en varemesse for opfindelser som ingen behøver. Her findes alt - undtagen fantasi. To verdener mødes og kolliderer. Den gamle, foretrukket af Hulot, som forsøger at forstå hvad som sker omkring ham, og den nye hvor mennesker forsøger at tøjle sin utryghed ved hjælp af teknik.

Den klassiske fortælling om Kattemor Duchess og de charmerende killinger som lever godt og trygt hos Madame Bonfamille. Men den grådige butler er ude efter at arve den formue, som Madame har testementeret til sine katte. Derfor kidnapper han dem og efterlader de hjælpeløse dyr langt ude på landet. Da de vågner op, er de bange, sultne og forvirrede. Men så møder de Thomas O`Malley, vildkattenes ukronede konge. Sammen starter rejsen hjem imod trygheden og på turen møder de blandt andre Scat Cat og hans seje jazzband, som giver den hele armen, når de spiller Hvem vil ikke gerne være kat.

Jack Walsh er en barsk eks-strømer, der er blevet dusørjæger. Jonathan "The Duke" Mardukas er den følsomme revisor, der har snydt mafiaen for 15 millioner dollars, givet dem til velgørenhed og er stukket af, efter at der er blevet betalt kaution. Jack kan tjene 100.000 dollars, hvis han kan få "The Duke" fra New York til L.A. i rette tid. Og i live. Det lyder som et rent "Midnight Run" (dusørjæger-slang for en opgave, der er ren barnemad), men opgaven forvandles hurtigt til en hæsblæsende forfølgelsesjagt på tværs af USA. FBI vil have Duke til at vidne, mafiaen vil have fat i ham for at slå ham ihjel, og Walsh vil bare have ham til at klappe i. Hvis ingen andre når at gøre det for dem, vil de to usandsynlige partnere måske ende med at myrde hinanden.

Advokatspiren Mike McDermott og vennen Worm er notoriske pokerspillere og ludomaner i højeste potens. Mike er et psykologisk og intelligent geni, Worm er "mekaniker", dvs. snyder sig til den gode hånd. Da Worm får efterhånden stablet en enorm gæld på benene og benene er præcis hvad det umage par må tage på nakken, for at slippe ud af gælden med livet i behold.

Kærlighed kan ødelægge selv det bedste venskab. Kan man godt være venner efter at man har haft et romantisk forhold? Forvenner er lige præcis hvad Oliver (Ashton Kutcher) og Emily (Amanda Peet),bliver efter en kort, men intens affære. Men skæbnen vil, at de kommer til atmøde hinanden over de næste syv år og langsomt opstår der et venskab, hvorOliver og Emily kan tale om alt fra kærester til karriere. Men i løbet af de syv årudvikler deres venskab sig og måske er det en begyndelse til noget andet? Nigel Coles (Calendar Girls, Saving Grace), A Lot Like Love er en moderne ogvirkelig sjov og romantisk komedie om skæbnen og grænsen mellem kærlighedog venskab. Oliver og Emily spilles med stor indlevelse og charme af Ashton Kutcher (The Butterfly Effect) og Amanda Peet (Ni Fod Under).

Et sted i Afrika går Tom (Spencer) og drømmer om at starte sit eget safarifirma. Han mangler dog altid penge, så da Toms bror Slim (Hill) dukker op fra endnu et eventyr ude i verden og antyder, at han har penge med hjem, farer Tom straks ud og køber en bus. Men Slim har naturligvis ingen penge, og snart har Tom og Slim også lagt sig ud med den lokale matador og storvildtsentreprenør Ormond, og nu går det huhej og mange vilde dyr fra nævekamp til nævekamp.

13 årige Jenna er dødtræt af at være teenager. Det eneste hun ønsker er at blive voksen i en fart. I amerikanske film skal man dog passe på hvad man ønsker sig, for det viser sig faktisk at Jenna på mystisk vis pludselig har tryllet sig ind i fremtiden og er nu ikke længere er en bumset teenager, men en laber, succesfuld moderedaktør – på 30 år! Total forvirret og fortvivlet opsøger hun sin bedste ven Matt (fra da hun var 13). Desværre viser det sig at Matt egentlig ikke er interesseret i at hjælpe hende, da de faktisk ikke har været venner de sidste 17 år. Jenna går nu i gang med at finde ud af hvad der er sket de sidste 17 år, og til hendes fortvivlelse viser det sig, at ikke alt er som hun havde ønsket.

Gib, en øl-guzzling slob, og Alison, en spændende Ivy-Leaguer, er en usandsynlig duo, der sidder sammen på en langrendstur i juleferien. Først går de på hinandens nerver, men efterhånden som tiden går, finder de deres forskellige natur supplerer hinanden. Nu skal de indse, hvad de allerede har fundet, før det er for sent.

Den excentriske opfinder Phileas Fogg indgår et væddemål om, at han kan nå hele globen rundt på blot 80 dage. Det kommer dog ikke til at gå helt så glat, som han forestiller sig. Fogg's nye butler, Passepartout, har sine helt egne grunde til at rejse fra England, og sammen havner de umage rejsekammerater i det ene halsbrækkende eventyr efter det andet.

Farvel Ohio, det løsslupne eventyr kan begynde. Henry og Nancy Clark, et ægtepar hvis følelser for hinanden kølnedes for længe siden. Da deres yngste barn rejser hjemmefra, får det veletablerede par fra det amerikanske Midwest chancen for at flytte New York. Verden står pludselig åben, og alt kan ske. Og det kan man virkelig sige, at det gør de næste 24 timer. De mister deres bagage. Et fortroligt ægteskabeligt øjeblik vækker opmærksomhed. De bliver pint og plaget af en ubehøvlet hoteldirektør og forfulgt af en vred rottweiler.

Den stort anlagte engelsksprogede scifi-monsterfilm er instrueret af Hyung-rae Shim ("Yonggary") og bygger over et koreansk sagn. I filmen medvirker bl.a. Jason Behr, Robert Forster og Amanda Brooks. Projektet omhandler en gigantisk drage, der dukker op fra en svunden tid for at smadre sig vej gennem centrum i Los Angeles. En ung journalist bliver sendt ind for at dække katastrofen, hvor han bliver involveret med pigen Sarah, og sammen må de forsøge at afværge den totale destruktion, hvor væsner fra fordums tid indtager storbyen.