Efter anbefaling fra sin overordnede i søværnspolitiet kan Dragon Ma nu gå i land som politimester for Sai Wan-distriktet. Men truslen fra sørøverne lever videre, da de søger hævn for deres omkomne leder. Med sig har de en bande af korrupte politibetjent og gangstere, som alle står i Dragon Mas vej.

Lex Luthor skal vælges til USAs præsident, og kun Superman og Batman modsætter sig dette. Men Lex Luthor smeder planer for en gang for alle at udslette sine ærkefjender. Han får det til at se ud, som om Superman og Batman i stedet er imod folket. Udpeget som forbrydere stilles de nu over for en masse skurke og andre superhelte, som alle er ude på at knuse dem.

Lucky Kunene fører en kriminel livsstil, der snart fører til, at han bliver storkriminel. Det tiltrækker sig opmærksomhed både fra politiet og en magtfuld narkobaron.

Trucker Jack Crews har tre regler: Tænk ikke over, hvad du kører med. Spørg ikke, hvorfor det skal derhen. Og har du lyst til at forblive i live, så hold foden på speederen. Netop løsladt fra to år bag tremmer tager han en tur, som enten kan indbringe ham en formue eller sende ham direkte tilbage til fængslet igen: lasten er brandvarme AK47 rifler, som det viser sig, at nogen vil gøre alt for at få fat i. Nu starter en halsbrækkende jagt over det amerikanske kontinent, som efterlader et spor af ødelæggelse i kølvandet. Patrick Swayze er bag rattet i en højeksplosiv blanding af Speed og Convoy, der trykker speederen i bund og leverer ren og uforfalsket 18-hjuls action. I andre roller ser vi bl.a. Meat Loaf (Fight Club) og Randy Travis (The Rainmaker). Filmen er instrueret af Kevin Hooks (Passager nr. 57).

Da Reinhardt Wulfgar, Europas mest frygtede terrorist, pludseligt og eksplosivt giver sig til kende i New York City, sættes de to barske undercover-betjente Deke DaSilva og Matthew Fox på den nærmest umulige opgave at finde ham og stoppe ham, før han slår til igen. I det brutale katten-efter-musen-spil, der følger, skyder terroristen Fox, tager FN-diplomater og deres familier som gidsler på en jernbane højt oppe over byen, og klarer at holde sig et skridt foran DaSilva - indtil deres sidste, dødbringende konfrontation.

En gang i firserne indgik CIA og det israelske Mossad en pagt med det formål at miskreditere - og i sidste ende dræbe - den frygtede terrorist Carlos, kendt verden over som Sjakalen. De har ved et tilfælde fundet den unge flådeofficer Ramirez, der ligner Carlos mere end Carlos selv, og med ham starter den djævelske plan, der med største lethed kan komme til at koste alle livet. Men skæbnen spiller dem alle et blodigt puds.

Joe Huff er en skrap politimand, der suspenderes på grund af sine grove metoder. FBI giver ham en ny chance og sender ham til Mississippi for at lade ham infiltrere en dødsensfarlig racistisk motorcykelbande ved navn "Broderskabet". Bandens leder, Chains, er mistænksom over for Joe, hvorimod hans kæreste Nancy har et godt øje til det nye medlem. Chains beordrer Joe til at begå et mord, som et bevis på hans loyalitet.

En korrupt betjent på flugt fra en intern undersøgelse går modvilligt sammen med en trodsig teenager for at afdække en sammensværgelse – før det er for sent.

Det er højsæson i Las Vegas, og lykkejægere fra hele verden valfarter til for at score den store gevinst i et af byens mange casinoer. Men forventninger og glæde afløses af panik og angst, da en bombe sprænger og skaber død og ødelæggelse. Den gådefulde Vasti tager ansvaret for udåden og meddeler, at flere attentater er i vente. FBI indkalder den professionelle forhørsleder Lucas Nolan for at presse ham for info, men ingen har forberedt ham på graden af den djævelskab, som Vasti har planlagt.