Tante Benedikte ønsker at hendes nevø Thomas skal arve hende. Hendes eneste problem er, om Thomas nu er en rigtig mand. Hun beslutter uden Thomas viden, at han kun skal arve hvis han kan bevise at han er en mand. Beviset er at Thomas er til øl, øh… og hornmusik. I mellemtiden forsøger Thomas at komme sig over sit forhold til Lisbeth, ved at lægge an på Nina. Nina er interesseret i Thomas, men hun er bange for, at han stadig ser Lisbeth. Da Thomas' ven, Michael, finder ud af, at Thomas vil arve en masse penge hvis han er et dydsmønster, sørger han for at Thomas aldrig kan være alene med en kvinde. Da Michael endelig finder ud af at tanten ikke ønsker et dydsmønster som arving er det måske allerede for sent.

Chefingeniøren Adam har alt for travlt til at tage sig af sin unge hustru Mays behov. For at få lidt liv i kludene beslutter hun sig for at blive escortpige hos den erfarne Maria. Men selvfølgelig ender May med at få sin mands firma som kunde, da Adam inviterer borgmesteren på et orgie for at vinde den opgave, kommunen har lagt i udbud.

Det skulle have været en pærenem fange-overførsel for de to flådesoldater. Men der var ingen, der havde fortalt dem, at det var en kvinde, der var fangen. Det er jo egentlig også bedøvende ligegyldigt, for hvad skal hun stille op imod to ladebrede, kampseje MP-sergenter? De skulle jo være klar i tilfælde af kriser i størrelsesorden "3. Verdenskrig". Der tog de helt fejl!

Viva, der er baseret på et brev sendt til Penthouse i 1969, fortæller historien om Barbi, en naiv husmor, der drager ud for at opleve den seksuelle revolution. Sammen med sin veninde Sheila oplever hun alt lige fra ældre kvinder på jagt efter ungt kød over lesbiske supermodeller til deciderede orgier. Tilsæt desuden ingredienser som en homoseksuel frisør, et funky soundtrack og musicalindslag, og du har formlen på en rygende hot kultfilm. Med sit forrygende og gennemførte 70'er look og nøgne kvinder vækker Viva minder om tidligere film af provokatører som John Waters og Russ Meyer.

Ludvigsen, sekretær i trafikministeriet bliver sendt til Syvhuse for at overtale indbyggerne til at underskrive en salgskontrakt, således at der kan bygges en motorvej gennem Syvhuse. Sognerådet gør forskellige krumsrping for at lokke Ludvigsen i en fælde. Undervejs bliver Ludvigsen forelsket i Line, men han bliver dog først nødt til at tage elskoven i brug for at få underskrifterne inden Line og han, kan få hinanden.