Monty Pythons skarpeste og stærkeste satire om både religion og episke Hollywood-film. Året er 33 efter Kristus. Judæa, hvor de forbitrede romere forsøger at indføre orden, er inde i en tid med kaos og forandring. Der er et utal af Messiaser med overbeviste tilhængere. Midt i det hele finder vi Brian Cohen, som blev født i stalden ved siden af og fejlagtigt bliver udpeget som den ventede Messias på grund af en række absurde omstændigheder.

Den okkulte John Constantine og den kvindelige detektiv Angela Dodson sætter sig for at for at undersøge hendes tvilligesøsters død. En rejse langt ned i Los Angeles' underverden af dæmoner og engle er begyndt.

I det moderne London har en sexforbryder, kendt som Slipsemorderen, sat politiet i alarmberedskab, og på typisk Hitchcock-facon fører politiets spor til en uskyldig mand, som nu må prøve at undslippe politiet og bevise sin uskyld ved at finde den rigtige morder. Jon Finch, Alec McCowen og Barry Foster har hovedrollerne i en helt igennem britisk rollebesætning i denne thriller, hvor spændingsscener veksler med øjeblikke med Hitchcocks karakteristiske sorte humor. Filmmanuskriptet er skrevet af Anthony Shaffer.

Bree er en pæn, meget troende kristen dame, som lever et yderst regelret liv, hvis man altså lige ser bort fra, at hun i virkeligheden er en transseksuel mand. Bree har hele 2 jobs, hvor hver en øre bliver sparet sammen til den store kønsskifteoperation. En dag modtager hun et mærkeligt opkald. Det lader til at hun har en søn, som er et resultat af en kikset affære fra dengang, hun levede som mand. Drengen hedder Toby, er i ungdomsfængsel og har hårdt brug for sin fars hjælp.

Sharon er psykisk syg, og lægerne anbefaler indlæggelse på livstid. Det vil hendes mor Rose ikke høre tale om, så hun søger tilflugt i Silent Hil, en uhyggelig spøgelsesby, der altid er indhyllet i tåge og fuld af skumle væsner. Sharon bliver kidnappet og Rose beslutter at sætte hårdt mod hårdt i forsøget på at redde sin datter og komme en lurende ondskab til livs.

Adele tager sin datter, Sarah, med til den walisiske kyst for at besøge hendes far. Men Sarah stikker af, og hendes forældre finder hende ved kysten… druknet! Kort tid efter dukker en anden lille pige pludselig op. Hvem er hun? Og hvad vil hun? Historien om en landejer, der gennemførte et drabeligt masseselvmord med sine brødre for 60 år siden finder vej til forældrene, og svarene på alle spørgsmålene nærmer sig hastigt… Hårene rejser sig i nakken, og uhyggen breder sig som ringe i det mørke walisiske havvand, ved mødet med THE DARK - den nye spændingsfilm af instruktøren bag prisvinderen Ginger Snaps. Maria Bello fra ”A History of Violence” spiller hovedrollen som tragedieramte Adele, og Sean Bean, der var Boromir i ”Ringenes Herre”-trilogien, er hendes fraskilte mand, James. Var du vild med ”Den Sjette Sans” og ”Ondskabens Hotel”? Så træd indenfor… i mørket…

En ung kvinde søger svar på sin vens mystiske forsvinden. Efterforskningen fører hende til en by, der er kendt for sine Bigfoot-observationer. Snart bliver også hun et jaget bytte og tvinges på flugt fra en ondskab, som er stærkere end noget, hun nogensinde kunne forestille sig.