Hvad hvis du ikke måtte røre noget i den virkelige verden? Aldrig trække frisk luft, føle solen i ansigtet eller… kysse nabodrengen? Maddy er en klog, nysgerrig og fantasifuld 18-årig pige, som lider af en sygdom, der gør, at hun ikke må forlade det hermetisk lukkede hjem. Men det stopper ikke nabodrengen Olly. De kommunikerer med sms’er, ser på hinanden gennem ruden og skaber et dybt bånd. Maddy er desperat for at opleve verden udenfor og sammen med Olly, er hun villig til at ofre alt. Også selvom det betyder at risikere at miste alt.

Med Frankrigs krig i Algeriet som bagtæppe udforsker franske kostskoleelever i 1960'erne konsekvenserne af deres spirende seksualitet.

I 1940’ernes USA er racisme en del af hverdagen. Også på en militærbase i Louisiana, hvor en sort sergent bliver myrdet, og ingen uanset hudfarve har lyst til at hjælpe med opklaringen. Den seje og ligeledes sorte kaptajn Davenport bliver sendt til syden for at komme til bunds i sagen, og han giver ikke sådan lige op.

Kristina og Karl Oskar kæmper en konstant kamp mod hungersnød og undertrykkelse fra den svenske kirke og stat i 1850'erne. Karl Oskar ønsker at flytte til Amerika, men Kristina vægrer sig ved den farlige rejse. Efter en lang og hård rejse slår familien sig ned ved søen Ki Chi Saga i Minnesota, et afsondret stykke land langt væk fra de andre svenske nybyggere. Ukendte farer ser ud til at lure overalt, og Kristina føler sig ensom og fremmedgjort. Livet i Amerika tvinger Kristina til at se sin frygt i øjnene og stå ved sig selv. Men vil hun nogensinde føle sig hjemme i det nye land?